Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Litteratur: indsat litteratur
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Linje 71:
 
=== Afviklingen af færgegårdene ===
Efterhånden, som [[dampskib]]sfarten udviklede sig, var det flere steder ikke nødvendigt for at sikre forbindelsen mellem landsdelene, at opretholde færgeprivilegierne, og da også den voksende trafik krævede bedre befordringsmidler, end de gamle færgerier var i besiddelse af, blev tid efter anden flere af privilegierne ophævede og farten på disse steder frigiven. På de vigtigste ruter overtog derefter Staten (postvæsenet, senere [[DSB|Statsbanerne]]) farten med dampskibe, senere med dampfærger, mens på andre ruter regelmæssig dampskibsfart etableredes af private selskaber. På ruten Korsør—NyborgKorsør-Nyborg indførtes således i [[1856]] statsdrift. De tidligere her bestående færgelav mistede allerede i [[1828]], da postvæsenet til postens transport satte dampskibe i gang på [[Storebælt]], ikke alene indtægten af posttransporten, men også af en del personer og gods, idet dampskibet medtog passagerer og tillige kunne fragtes, når det ikke var i posttur.<ref name="Ol 241"/> Vel fik færgelavene som erstatning halvdelen af den fragt, dampskibet indsejlede udover posttransporten, men dette var ikke tilstrækkeligt til at holde dem skadesløse, og færgelavene overtog derfor efter eget ønske fra 1. januar 1844 for et tidsrum af 18 år posttransporten over bæltet med dampskib, til hvis anskaffelse de af befordringsvæsenets fond fik et lån af 52.000 [[rigsdaler]]. Ved Lov af 16. februar og 1. april 1856 blev imidlertid efter overenskomst med lavene disses eneret og kontraktsforholdet med postvæsenet ophævet mod en erstatning af 40.000 rigsdaler og mod, at Staten overtog lavenes resterende gæld til befordringsvæsenets fond 27.000 rigsdaler, hvorefter de lavene tilhørende skibe, både m.v. blev postvæsenets ejendom. Ved Lov af 12. mai 1882 blev [[Helsingørs Færgelav]] ophævet og dets interessenter og disses enker samt de færgekarle, der havde tjent over 20 år, tillagt [[pension]] af Statskassen. Færgelavet i København blev ophævet ved Plakat af 24. maj 1811, hvorefter havnekaptajn Esskildsen fik eneret til at besørge befordringen mellem Toldboden og de på [[Rheden]] liggende skibe samt batterierne og mellem [[Nyhavn]] og [[Christianshavn]]. I 1816 fik han tillige eneret på færgefarten til Skåne. Ved kongelig resolution af 7. november 1834 blev dette privilegium ophævet fra 1. marts 1835 og færgefarten her frigiven.<ref>Olsen, s. 242</ref>
 
== Se også ==