Viglius: Forskelle mellem versioner

| andet =

| noter =

'''Viglius''' (rettelig: '''Wigle van Aytta van Zwichem''', født [[19. oktober]] [[1507]] i [[Swichum]], død [[5. maj]] [[1577]] i [[Bruxelles]]) var en [[frisere|frisisk]] født [[De sytten provinser|nederlandsk]] statsmand og [[jurist]].

 

Efter at have undervist i [[jura]] ved universiteterne i [[Bourges]] og [[Padova]], accepterede han en retslig stilling under [[Fyrstbispedømmet Münster|biskoppen af ​​Münster]], hvilken han fratrådte i 1535 for at har blive [[assessor]] ved den kejserlige domstol (''Reichskammergericht''). Han ville dog ikke påtage sig posten som vejleder til [[Philip]], søn af kejser [[Karl V]]. Han ville heller ikke acceptere nogen af ​​de mange lukrative og ansete positioner man tilbød ham fra forskellige europæiske fyrsters side, men foretrak i stedet at forblive på universitetet i [[Ingolstadt]], hvor han for fem år besatte en professorstilling.

 

 

I 1542 begyndte en officiel forbindelse mellem Viglius og Nederlandene. På kejserens opfordring blev han medlem af rådet for [[Mechelen|Mechlin]], og nogle år senere præsident for dette organ. Andre ansvarlige stillinger blev betroet ham, og han blev snart en af ​​de mest betroede blandt ministre for [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl V]], som han ledsagede under [[Den schmalkaldiske krig|krigen]] mod det [[Schmalkaldiske forbund]] i 1546. Hans hurtige stigning i kejserens anseelse var sandsynligvis på grund af hans enorme lager af læring, som var nyttigt til at hævde de kejserlige rettigheder, hvor tvister opstod mellem imperiet og godser.