Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

Lige siden middelalderen har der været et behov for [[alfarvej]]e, hvor rejsende kunne færdes for at komme fra et sted til et andet. Nogle af disse veje tjente stedlige formål, andre betjente også fjernrejser. De vigtigste landskabelige hindringer ved indretningen af et fjernvejnet var de talrige farvande, [[sund]]e, [[bælt]]er og [[fjord]]e, der adskilte de forskellige dele af landet. I disse tilfælde var det afgørende, hvor man kunne sejle over. Havneforhold, [[strøm]]forhold og andre overfartsvilkår kom derfor til at spille en afgørende rolle for hvor, det vejnet, som skulle forene landet, kunne begynde eller ende. Overfartssteder blev derfor knudepunkter i vejnettet. Den betydning, man i ældre tid tillagde dem, viser sig ved, at der - især i ældre tidmiddelalderen - ofte blev anlagt [[befæstning]]er og kongelige [[borg]]e i tilknytning til dem. Eksempler herpå er [[Kronborg]], [[Kalundborg]], [[Korsør]], [[Vordingborg]], [[Nyborg]], [[Svendborg]], [[Ålborg]] og [[Sønderborg]].<ref>Böcher (1966), s. 129</ref>