Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 9:
== Beskrivelse ==
De førindustrielle færgesteder stillede ikke store anlægskrav. I almindelighed klarede man sig med en træbro<ref name="Mo 253">Mortensøn, s. 253</ref> samt en færgegård, hvor de rejsende kunne overnatte, hvis det var nødvendigt. Færgegården lå som regel ikke umiddelbart ved anløbsbroen men 100-300 m fra denne, hvor forholdene var trygge og sikre imod højvande og storm. Færgegårde lå som regel for sig selv og ikke i umiddelbar tilknytning til anden bebyggelse. Fra baglandet førte en enkelt vej forbi færgegården til færgestedet, men undertiden kunne flere adgangsveje fra baglandet forenes inden dette.
Indretningen af færgegården kunne variere, men der var forudset nogle gæstekamre med senge til de rejsendes overnatning, to stuer - dels en skænkestue for alle, dels en skænkestue særlig til de rejsende, et vognskur eller en [[rejsestald]] eller rejselade med [[port]]e for enderne til gennemkørsel og plads til opstaldning af et antal [[hest]]e. Kvæg, stude og heste, der skulle fragtes til eller fra marked, var der ikke indrettet særlige forhold for; de måtte overnatte under åben himmel udsatte for vind og vejr.<ref>Jensen (1957, s. 175-184)</ref>
Et problem var det, at der ofte kun var færgegård på den ene side af overfarten, hvilket naturligvis gav rejsende på den modsatte side utilfredsstillende forhold. Dette blev der først med tiden rettet nogenlunde op på, som regel med opførelse af en kro.
=== Fartøjer ===
| |||