Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Bruunr (diskussion | bidrag)
m links tilført
Linje 3:
Omdrejningspunkt for KVL’s aktiviteter er en tværfaglig tilgang til det levende, hvorfor universitetet også populært kaldes det levende universitet eller university of life sciences. Samlet set dækker universitetets forskning og uddannelser hele kæden fra jord-til-bord-til-sundhed-og-velfærd, og det er netop samlingen af alle led i denne kæde, der muliggør det helhedssyn, der i dag nationalt såvel som internationalt betragtes som et af universitetets styrker. Helhedsbetragtningen fx i forhold til udnyttelse af naturressoucer, fødevareproduktion, sundhed og sygdomsbekæmpelse samt politik og økonomi er også en af de egenskaber, der har gjort KVL til en af de stærkeste spillere inden for forskning og uddannelse relateret til udviklingslandene.
 
KVL har ca. 3.500 studerende, hvoraf de 400 er [[ph.d.-studerende]]. De 24 uddannelser på bachelor- og kandidatniveau fører til titler som dyrlæge, agronom, forstkandidat, hortonom, landskabsarkitekt, landskabsforvalter, jordbrugsøkonom, levnedsmiddelingeniør og -kandidat samt cand.scient. i agricultural development, biologi-bioteknologi, miljøkemi, parasitologi og i produktionsudvikling (PAT) samt i klinisk og human ernæring. Ca. 15 % af KVL’s studerende kommer fra udlandet. KVL samarbejder med over 160 partneruniversiteter verden over, og omtrent halvdelen af al undervisning på KVL foregår på engelsk.
 
Størstedelen af KVL’s 1.800 medarbejdere har deres daglige gang på KVL’s hovedcampus på Frederiksberg. Det er også her Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek ligger, som en integreret del af universitetet. Arkitekterne [[G. Bindesbøll]], [[Martin Borch]], [[Steen Eiler Rasmussen]] og [[Mogens Koch]] står bag størstedelen af bygningskomplekset på KVL’s Frederiksberg campus. I 1990'erne blev der med en investering på ca. 550 mio. kr. gennemført omfattende nybyggerier, men KVL’s fredede have og oprindelige bygninger ligner sig selv, fra dengang de blev etableret. Udover sin Frederiksbergcampus har KVL også en forstbotanisk have i Charlottenlund, en stor samling af træer og buske på Arboretet i Hørsholm samt en frugttræssamling på Pometet i Tåstrup, hvor universitetet også har sine forsøgsgårde.
KVL hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og er omfattet af Universitetsloven fra 2003.