Brorfelde-observatoriet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m rettet slå- og grammatikfejl |
En komplet ændring af den eksisterende Wikipedia-side om Brorfelde Observatorium. Udgivet af kommunikationsafdelingen på Brorfelde Observatorium anno 2017. |
||
Linje 1:
== Brorfelde Obsevatorium genåbner som oplevelsescenter ==
På toppen af de sjællandske alper og med udsigt over Lammegjorden troner Brorfelde Observatorium. Danmarks største observatorium spillede en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi frem til forskningsenheden flyttede tilbage til København i 1996. I september 2013 købte Holbæk Kommune de kendte observatoriebygninger for at udvikle et oplevelsescenter om geologi, natur og astronomi for både skoleklasser, familier og andre med lyst til at opleve og lære.
==
Brorfelde blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet, der flyttede sit observatorium fra Østervold i København, da byens lys efterhånden gjorde det vanskeligt at foretage astronomiske observationer. I dag er bygningerne, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Gotloeb, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.
== Historien om Brorfelde Observatorium ==
== Schmidt teleskopet ==▼
De første overvejelser om at bygge et nyt og moderne observatorium uden for København blev gjort allerede i starten af 1900-tallet, da lysforureningen i storbyen var et støt stigende problem for Københavns Universitets astronomiske forskere. Men først da astrofysikeren og astronomen, Bengt Strömgren, vendte hjem fra USA i 1938, blev der sat skub i tingene. Han igangsatte detaljerede undersøgelser af mørke egne af Sjælland for at finde den bedste placering af det nye observatorium. Der blev opstillet forskellige kameraer til registeringen af lufturoen, men det viste sig, at lufturoen over Sjælland var forholdsvis konstant. Derfor forsøgte man i stedet at forudse, hvordan byudviklingen ville være – og her vandt Brorfelde som lokation. I 1947 købte Københavns Universitet Brorfelde og de første bygninger blev indviet i 1953. Fra 1953 – 1996 var Brorfelde Observatorium en forskerby, hvor 35 ansatte havde deres daglige gang. Fra 1996 og frem til 2009 blev observatoriet brugt til felture for de studerende. Derudover blev kuplerne brugt af to amatørastronomiske foreninger, Brorfeldes Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening, som gjorde en aktiv indsats for at holde liv i bakkerne. I 2009 overtog Freja Ejendomme området, som blev sat til salg. Takket være lokale ildsjæle blev Brorfelde Bakkerne fredet i sommeren 2012. Brorfelde Observatorium blev landskendt i december 2012, hvor det var rammen om DR’s julekalender Julestjerner. Holbæk Kommune købte observatoriet i efteråret 2013 for at etablere et oplevelsescenter med fokus på astronomi, geologi og natur.
==
Astrofysikeren Kjeld Gyldenkerne var hovedgrundlægger og leder af Brorfelde Observatorium – og er for mange synonym med Brorfelde Observatorium. Han var professor Bengt Strömgreens betroede medarbejder, og observerede som den første på stedet under meget primitive forhold. Han skrev gennem årene talrige artikler af faglig og historisk art i såvel udenlandske som indenlandske tidsskrifter. Til sin død boede han i én af fem tjenesteboliger på stedet. For at ære Kjeld Gyldenkerne har vejen op til observatoriet fået navnet Observator Gyldenkernes Vej. Asteroide 5030 Gyldenkerne (1988 VK4) er opkaldt efter ham.
== Det mekaniske værksted ==
Den første bygning, der møder gæsten på Observator Gyldenkernes Vej, er værkstedsbygningen, som oprindeligt husede det mekaniske værksted med monteringshal. Bengt Strömgren havde udformet en plan for Brorfeldes funktion, som omfattede tre hovedinstrumenter, der udnyttede den begrænsning, det danske vejr sætter. Disse omfattede mediankredsen og to feltinstrumenter: en Schmidt-spejlkikkert og en linseastrograf, hvor de to sidstnævnte skulle bygges lokalt i værkstedet. Værkstedet blev ledet af den højt respekterede Poul Bechmann. Bygningen med installerede maskiner stod færdigt i 1955, hvor man startede med at byggen en mindre Cassegrain-type kikkert med en effektiv brændvidde på 6,8m og et hovedspejl med en diameter på 50cm. Denne stod færdig i 1958 og blev brugt på Brorfelde Observatorium frem til 1969, hvor efter kikkerten blev flyttet og renoveret, inden det blev opstillet ved La Silla Observatoriet i Chile hvor det var i brug frem til 1994. Der er blandt andet også bygget to teleskoper, der nu står på Ole Rømer-observatoriet i Århus - en 50cm og en 40cm kikkert, som blev bygget i henholdsvis 1961 og 1966.
== Meridiankredsen bygges ==
Bygningen, der husede meridian-kredsen, var den første, der blev bygget. I 1944 gav Carlsbergfonden de første penge til opbygningen af mediankredsen i forbindelse Ole Rømers 300-årsdag. Maridiankredsbygningens Det første instrument i Brorfelde var meridiankredsen til »landmåling« af stjerner. I 30 år frem det blandt verdens bedste. I 1983 blev meridiankredsen fra Brorfelde flyttet til observatoriet i La Palma.
Den største kikkert, der er blevet bygget i det mekaniske værksted, var det store 50cm Schmidt –teleskop. Det blev bygget i perioden 1963-1965 og taget i brug på Brorfelde i 1966 til fotografiske optagelse af store felter på himlen (5° i diameter – 10 × fuldmånens udstrækning på himlen). Omkring 1980 blev det oprindelige, rent mekaniske styresystem erstattet af et simplet, computerstyret kontrolsystem for både kikkerten og kuplen. Et par år efter blev brugen af de fotografiske glas plader afløst af et mindre CCD-kamera med langt højere følsomhed. Herved kunne der dels observeres en større del af året, hvor himmelbaggrunden er lysere, og dels var CCD-kameraet mere velegnet til observation af bevægelige objekter, så som asteroider og småplaneter. Dette CCD-kamera blev i 1999 udskiftet til en nyere version. Selv efter Brorfelde Observatoriet blev nedlagt som forskningsenhed forsatte denne aktivitet i adskillige år. Schmidt-teleskopet kan stadig ses på Brorfelde Observatorium, hvor det står som et billede på observatoriets storhedstid. I juni 2017 stod teleskopet nyrenoveret med et nyt kamera og styresystem, så det nu igen er fuldt funktionsdygtigt.
== Linseastrografen ==
Det tredje hovedinstrument, linseastrografen blev aldrig bygget, da Danmark i 1967 blev medlem af ESO. Det blev besluttet at bygge et 1,54m teleskop efter Cassegrain-princippet. Dette teleskop er stadig i funktion på La Silla Observatoriet. Samtidig flyttede fokus for værkstedet sig fra bygning af kikkerter til vedligeholdelse af de eksisterende kikkertere samt bygning af biinstrumenter til montering på kikkerterne. Her i blandt fotoeletriske fotometre, fotografiske kameraer m.fl..
== Administrationsbygningen ==
Udover værksted og kupler bestod Brorfelde Observatorium også af et Administrationshus og 5 funktionærboliger, som de ansatte boede i. I Administrationsbygningen var der bibliotek, spisesal, kontorer og professorbolig for Beng Strömgren. Sidstnævntes værelser blev siden lavet til elektronisk værksted. Dette er nu udstillingshus med mødelokaler, spisesal, produktionskøkken og 45 overnatningspladser fordelt på både enkeltværelser og sovesale.
== Geologien omkring Brorfelde ==
Brorfelde observatorium ligger i et smukt istidslandskab, som blev dannet under sidste istid (Weichsel-istiden ), som begyndte for ca. 100.000 år siden. Der skal dog spoles adskillige tusinder af år frem, før det landskab, som ses på Brorfelde i dag, blev skabt. Under sidste istid oplevede Danmark mange isfremstød fra enten Baltikum eller Norge, hvorefter isskjoldet trak sig tilbage for en stund. De første tegn på liv omkring Brorfelde stammer fra 40.000 år, hvilket 3 mammut tænder vidner om. De er blevet fundet i de lokale grusgrave og er efterfølgende dateret med kulstof-14 metoden. Landskabet på Brorfelde er endnu yngre. For ca. 21.000 år siden nåede det Skandinaviske Isskjold sin største udbredelse efter tre større isfremstød som nåede frem til stilstandslinen, som i dag kan ses i det jyske landskab. Over Brorfelde lå kilometertyk is, og da klimaet blev en smule varmere, begyndte isen langsomt at smelte. Dette dannede søer i isen, som gradvist blev fyldt op af sand og grus, som blev aflejret i søerne. Da isen helt trak sig væk, efterlod det sig dødis, som kan ses ved den nærliggende Maglesø og de sand-fyldte søer, hvor sandaflejringerne i dag ses som Brorfeldes bakker. Da isen forsvandt omkring søerne, faldt siderne sammen og giver i dag de bløde stukture af bakkerne. Endnu et isfremstød hen over Brorfelde, før isen forsvandt, som aflejret et lerlag på toppen af bakkerne, hvilket er baggrunden for de små mosehuller som i dag ses på toppen af bakkerne ved observatoriet. Det er denne spændende historie, som gør formidling af geologien til et oplagt formidlingspunkt på fremtidens Brorfelde Observatorium, der også vil trække tråde til Naturpark Åmosen og Geopark Odsherred.
== Et opdagelsescenter bliver til ==
Den 25. juni 2016 slog Brorfelde Observatorium officielt dørene op som et nyt opdagelsescenter med fokus på astronomi, geologi, teknik og natur. Dette markerede afslutningen på første etableringsfase som er realiseret med støtte fra Nordea-fonden og A. P. Møller-fonden. Brorfelde Observatorium er dermed gjort tilgængeligt for offentligheden, og har positioneret sig som en naturvidenskabelig attraktion, der tiltrækker både gæster, skoleklasser og samarbejdspartnere. Brorfelde Observatorium er blevet bragt til live – både det fysiske anlæg, men også i folks bevidsthed. Effekten har vist sig i de besøgende, som kommer fra hele Danmark – og som enstemmig har givet god feedback i de brugerundersøgelser, observatoriet har foretaget og på de anmeldelsesmuligheder, der er på Facebook, hvor de besøgende bedømmer Brorfelde Observatorium til 4,8 ud af 5 stjerner.
Brorfelde Observatorium er et ''OPDAGELSES''center. Vi vil åbne gæsternes øjne for det mindste og det største, der omgiver os mennesker: Den nære natur med de vilde dyr og spændende insekter. Jorden under os, der rummer fortællinger om istidens dramatiske landskabsdannelser. Og de fantastiske himmellegemer, som vi kan se gennem observatoriets teleskoper. På Brorfelde Observatorium beskæftiger vi os således med alt det, man umiddelbart kan observere – enten med det blotte øje, med mikroskop eller med teleskop.
I Danmarks eneste totalfredede område med en enestående videnskabshistorie som afsæt tager vi gæsten med på en uforglemmelig opdagelsesrejse - med øjet, nysgerrighed og kreativiteten som værktøj – fra jordens indre gennem den omgivende natur og helt op i Mælkevejen. Brorfelde Observatorium tilbyder aktiviteter både ude og inde – året rundt, døgnet rundt.
Vil du vide mere? Kontakt [[Mailto:brorfelde@holb.dk|brorfelde@holb.dk]] eller kig på www.brorfelde.dk
[[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Holbæk Kommune]]
[[Kategori:Københavns Universitet]]
| |||