Nihilisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) m →Kilder |
Gecko (diskussion | bidrag) udvider med materiale fra den tyske wiki |
||
Linje 1:
'''Nihilisme''' (af [[latin]] ''nihil'', intet)
Mest almindeligt, er nihilisme præsenteret i en [[eksistentialisme|eksistentialistisk]] form, hvor
Moralske nihilister derimod forkaster at moral og etik skulle være noget objektivt givet. En moralsk nihilist vil mene at f.eks. den som dræber et andet menneske lige meget om der er en grund til drabet eller ej, hverken gør noget rigtigt eller forkert.
Nihilismen kan også antage epistemologiske, metafysiske og ontologiske former.
[[Fil:Turgenev by Repin.jpg||thumb|right|Forfatteren [[Ivan Turgenjev]] gjorde begrebet "nihilisme" populært.]]
== Etymologi ==
1733 brugte den tyske [[filosof]] [[Friedrich Lebrecht Goetz]] ordet ''Neinismus'' (''nejismme'') hhv. ''nihilisme'' som litterær term. Nogen år senere forsøgte den [[Teosofi|teosofiske]] [[mystiker]] [[Obereit]], at underminere [[Immanuel Kant]]s [[hypostasering]] af subjektet som erkendelsesteori med en spekulativ metode, som han i 1787 benævnte ''nihilisme''. Hos Obereit betegner ''nihilisme'' en metodisk ødelæggelse af an naturlig viden om verden, således at det eneste tilbageblivende er bevidsthed uden indhold. Begrebet blev første gang brugt om "absolutering af [[negation]]en" i en [[filosofi]]sk betydning i et brev fra [[Friedrich Heinrich Jacobi]] til [[Johann Gottlieb Fichte]] fra 1799, hvori Jacobi kritiserer Fichtes filosofi.<ref>Friedrich Heinrich Jacobi, Werke, Bd. 3, Leipzig 1816, S. 44</ref>
Begrebet blev introduceret af den [[Tyskland|tyske]] [[filosof]] [[Friedrich Heinrich Jacobi]] ([[1743]]-[[1819]]), der brugte det til at karakterisere [[rationalisme]]n. [[Friedrich Nietzsche]] er dog den filosof, der oftest forbindes med nihilisme. Nietszches måde at anskue nihilismen, skiller sig dog på mange måder ud fra den traditionelle Nihilisme. For Nietzsche er der evigt mange måder at give tilværelsen værdi på, men disse værdisætninger er ikke alle lige formålstjentlige. Det gælder om at vælge den udlægning der giver tilværelsen størst værdi. Dette karakteriseres i dag som Aktiv Nihilisme. Det modsatte er Passiv Nihilisme, som er overtagelse af idealer. F.eks. kristendom. ▼
Senere brugtes termen mest [[polemik|polemisk]], især op til [[Martsrevolutionen]], hvor [[unghegelianerne]] på grund af deres [[ateisme]] ofte blev betegnet som nihilister. F.eks. [[Karl Rosenkranz]] fordømte [[Max Stirner]]s bog ''[[Der Einzige und sein Eigentum]]'' (''Den ene og hans ejendom.'') som toppen af den ensidigt subjektive tendens, og kaldte den "Nihilisme af al etisk ånd".<ref>Karl Rosenkranz: ''Aus einem Tagebuch. Herbst 1833 bis Frühjahr 1846.'' Brockhaus, Leipzig 1854, S. 132f</ref>
1862 betegnede den russiske digter [[Ivan Turgenjev]] i sin roman [[Fædre og sønner]] tilhængerne af socialrevolutionære ideer som nihilister, hvilket han mente negativt. Efterfølgende fik begrebet bred offentlig opmærksomhed og enkelte [[Kollektivistisk anarkisme|russiske anarkister]] kaldte sig nu nihilister.
===Friedrich Nietzsche===
Som student var [[Friedrich Nietzsche|Nietzsche]] begejstret for [[Ludwig Feuerbach]] og tiden op til Martsrevolutionen,<ref>Brev Raimund Granier, September 1865; citeret efter Curt Paul Janz, ''Nietzsche,'' Band I, S. 164</ref> men vendte sig efteråret 1865 væk herfra og til [[Arthur Schopenhauer|Schopenhauer]]s filosofi, fordi han før var var blevet konfronteret med Stirners nihilisme.<ref>Bernd A. Laska: ''Nietzsches initiale Krise.'' In: Germanic Notes and Reviews, vol. 33, n. 2, fall/Herbst 2002, S. 109–133 ([http://www.lsr-projekt.de/nietzsche.html online])</ref> [[Friedrich Nietzsche]] („Intet“ er det sidste ord i [[Arthur Schopenhauer]]s hovedværk ''[[Verden som vilje og forestilling]].)'' henviste under sin brug af ordet til Turgenjev, i forbindelse med de "[[russisk nihilisme|russiske nihilister]], og han mente hermed tabet af værdi af de øverste, meningsgivende, værdier i et samfund. I Nietzsches bog [[Hinsides godt og ondt]] optræder en "kvindelig russisk nihilist", der taler om en pessimisme, der ikke blot siger nej, men snarere "gør" nej."<ref>''Jenseits von Gut und Böse'', Sechstes Hauptstück: ''Wir Gelehrten'', Nr. 208</ref>
▲
"Det jeg fortæller, er de næste to århundredes historie. Jeg fortæller det som vil komme: Nihilismens opståen …"
Line 28 ⟶ 39:
=== Politisk nihilisme ===
Inden for [[litteratur]] har særligt den [[Rusland|russiske]] [[forfatter]] [[Ivan Turgenjev]] ([[1818]]-[[1883]]) givet begrebet udbredelse ved i [[roman]]en ''Fædre og sønner'' ([[1862]]) at knytte det til en gruppe af unge, russiske radikale, der stod for et [[politik|politisk]] program, der minder om [[anarkisme]] på visse punkter. Den delte dog ikke anarkismens fulde afvisning af, at [[stat]]en kunne spille en positiv rolle. Ideen bag den politiske, eller russiske nihilisme var at nedbryde [[samfund]]et og de eksisterende værdier, for så at skabe et mere frit samfund.
=== Radikal nihilisme ===
| |||