Forskel mellem versioner af "Islamisme"

982 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
indsat flere kilder, omskrevet artiklen, bl.a. ud fra norsk wiki, fjernet POV-skabelon
m (Gendannelse til seneste version ved 77.215.143.98, fjerner ændringer fra Ole Gerstrom (diskussion | bidrag))
(indsat flere kilder, omskrevet artiklen, bl.a. ud fra norsk wiki, fjernet POV-skabelon)
'''Islamisme''' er en betegnelse, der bruges om mange forskellige [[social bevægelse|bevægelse]]r, der har som fælles træk, at de mener, at [[islam]] bør være fundamentet for [[stat]]ens indretning. Desuden arbejder de aktivt (socialt eller politisk) for at virkeliggøre målet om den islamiske stat.<ref name=lenti>[http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/hvad-er-islamisme ''Hvad er islamisme?'' af Camilla Lenti. Artikel på religion.dk dateret 17. april 2009.]</ref>
{{kilder|dato=Uge 48, 2008}}
{{POV|dato=april 2013}}
'''Islamisme''' er en betegnelse for '''politisk [[islam]]''', dvs. den opfattelse at statens opbygning, [[lovgivning]], [[retsvæsen]] osv. bør følge [[islam]]iske forskrifter ([[sharia]]) som beskrevet i [[Koran]]en og [[Sunna]].<ref name=":0">[http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/hvad-er-islamisme Hvad er islamisme] af Camilla Lenti. Artikel på religion.dk</ref> Der er dog ikke enighed om den præcise definition af ordet islamisme. Fx defineres islamisme i [[Den officielle 9/11 rapport|11. september-kommissionsrapporten]] som en islamisk militant, anti-demokratisk bevægelse.
 
Der er mange store uenigheder mellem forskellige islamistiske bevægelser, både med hensyn til, hvordan de mere konkret forestiller sig, at et islamisk samfund skal se ud, og med hensyn til, hvilke midler de ønsker at anvende for at fremme deres mål. Overordnet kan bevægelserne deles i to grupper, hvor den ene anser [[vold]] og [[terror]] som et middel til at nå målet. Det gælder således organisationen [[Al-Qaeda]]. Den anden gruppe, som er langt den største, tror på en fredelig [[reform]] af islam, bl.a. via islamiske velgørenhedsorganisationer, der skal medvirke til at skabe folkelig opbakning bag ideen om en islamisk stat.<ref name=lenti/>
En del [[diktatur]]er i [[Mellemøsten]] kan efter visse af definitionerne i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske med [[Saudi-Arabien]] som det fremmeste eksempel{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.
 
== Etymologi ==
Islamismen tager udgangspunkt i forestillingen om, at Koranen er et regelsæt givet af Gud til at styre de menneskelige samfund.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Det er menneskets opgave at forsøge at efterleve de love og regler bedst muligt. Den ønskede samfundsmodel er Gudsgivet og ikke til diskussion. Denne opfattelse bringer islamismen i opposition til det klassiske liberale demokrati, hvis love og regler besluttes af mennesker.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Ordet islamisme blev først brugt af franske forfattere i slutningen af [[1600-tallet]]. Den franske ordbog ''[[Le Petit Robert|le petit Robert]]'' opgiver 1697 som det år, man først støder på ordet.<ref name=moza/> På dette tidspunkt betød ordet imidlertid simpelthen "islamisk", altså vedrørende forhold, der har med [[religion]]en islam at gøre. [[oplysningen|Oplysningsfilosoffen]] [[Voltaire]] var en af de første forfattere, som brugte begrebet islamisme som et beskrivende udtryk for religionen islam. Det samme så man hos andre franske forfattere i [[1800-tallet]], blandt andet hos [[Armand Pierre Caussin de Perceval|Caussin de Perceval]], [[Arthur de Gobineau|Comte de Gobineau]] og [[Ernest Renan]].<ref name=moza/> Mod slutningen af 1800-tallet blev det mere almindeligt blandt vestlige forskere og forfattere at bruge islam og ikke islamisme, når man omtalte religionen, og udtrykket islamisme forsvandt nærmest fra sprogbrugen.
== Islamismens tankegods ==
De islamistiske strømningers kendetegn adskiller sig noget fra land til land og fra en islamistisk organisation til en anden:
 
Det var først med [[den iranske revolution]] i 1979, at begrebet islamisme for alvor blev aktuelt igen.<ref name=moza/> Især efter [[terrorangrebet den 11. september 2001]] i [[USA]] blev brugen af begrebet islamisme udbredt blandt [[journalist]]er og [[politiker]]e verden over.<ref name=moza>[http://pure.au.dk/portal/files/22326292/What_is_Islamism_Totalitarian_Movements_article.pdf Mehdi Mozaffari (2007): ''What is Islamism? History and Definition of a Concept''. Totalitarian Movements and Political Religions vol 8, No. 1.]</ref>
=== Sammensmeltning af religion og stat ===
Sammensmeltningen af Gud og hans skaberværk, dvs. sammensmeltningen af det religiøse og det verdslige. Jordens gang skal styres direkte af Guds givne ord, Koranen. Mennesket er ifølge denne forestilling skabt af Gud for at følge Guds påbud til fulde. Koranen bygger på alt i alt at være et godt, rent og troende menneske.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Muslimer have respekt for hinanden som mennesker osv. De beder fem gange om dagen for at prise Gud(Allah) for det liv, de har modtaget og beder til den almægtige, fordi han er stor, nådig, barmhjertig, retfærdig og er alt livs skaber.
 
== Historie ==
[[Koranen]] og og [[Hadith]], overleveringer om profeten [[Muhammed]]s liv, virke og udtalelser, danner grundlaget for, hvordan samfundet skal indrettes.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}.
 
Islamismen har sine rødder i den europæiske [[kolonisering]] af [[Mellemøsten]], der begyndte i 1800-tallet.<ref name=lenti/> Europæernes tilstedeværelse betød, at islams traditionelle rolle i regionen blev udfordret. Således skete der en vis [[sekularisering]] af landene i starten af 1900-tallet. Samtidig mødte kolonimagterne modstand, dels fra en spirende [[arabisk nationalisme]] og dels fra forskellige islamiske grupper, for hvem opgøret med sekulariseringen blev en mærkesag. En af de første islamistiske bevægelser var [[Det Muslimske Broderskab]], der blev grundlagt i [[Egypten]] i 1928 af [[Hassan al-Banna]]. Broderskabet bekæmpede islams svindende rolle i det offentlige liv. Det vandt bl.a. udbredelse som følge af et stærkt socialt engagement.<ref name=lenti/>
=== Universalitet ===
Ud af denne forestilling er islamismen også en universel ideologi.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Koranen selv som profeten Muhammed ikke kendte til nogen verdslig stat eller til nogen nationalitet.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}Statens formål er i sin overordnede form ikke beherskelsen af en bestemt nationalstat eller et bestemt folkeslag, men derimod omsættelsen af de gudsgivne påbud.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}Dette formål er universelt, dvs. det kender ingen grænser. De gudsgivne regler skal spredes til alle verdens muslimer, der alle bør leve efter Koranens skrifter. Muslimer skal leve i en stor islamisk stat, [[Umma]]en, der blot skal sørge for opretholdelsen af den gudsgivne orden. Da de forskellige islamistiske strømninger ofte er meget knyttet til de forskellige mellemøstlige nationalstater, er dette krav om en stat for alle muslimer sjældent særlig mærkbart.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Andre islamistiske bevægelser opstod i 1960'erne og 1970'erne, hvor islams rolle var minimeret i det meste af den [[muslimske verden]]. Den iranske revolution i 1979, der førte til etableringen af en islamisk stat under [[ayatollah]] [[Ruhollah Khomeini|Khomeinis]] ledelse, blev til stor inspiration i andre muslimske lande, hvor forskellige islamistiske grupper siden har arbejdet for at få politisk indflydelse.
=== Modstand mod vestlig modernitet ===
 
Vestlig modernitet og den vestlige rationelt-kritiske tankemåde uden religiøse dogmer er islamisterne store modstandere af {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Denne kritiske tilgang til dogmer ser islamister som en trussel mod deres religiøse dogme om gudsgivne sandheder. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved forestillingen om Gud, og man skal ikke diskutere menneskets plads i verden, for menneskets plads i verden er allerede defineret som en plads underlagt Guds ord {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.
== Islamisme i Danmark ==
 
Islamisterne i Danmark kan opdeles i to hovedkategorier: Militante islamister, som accepterer eller ligefrem tilskynder til vold, og [[teologi]]ske islamister, der lægger vægt på teologiske argumenter og som udgangspunkt afviser vold som et acceptabelt middel til at opnå det mål.<ref name=stryhn>[https://www.information.dk/indland/2014/10/islamisterne-danmark Islamisterne i Danmark. Artikel af Sebastian Stryhn Kjeldtoft i Information 6. oktober 2014.]</ref> Ifølge [[Politiets Efterretningstjeneste|PET]]’s Center for Terroranalyse formodedes der blandt de knap 250.000 [[danske muslimer]] i 2014 at være nogle hundrede personer, der aktivt støtter en militant islamistisk ideologi, og derudover et større antal sympatisører. Udover disse militante islamister fandtes der forskellige organisationer og miljøer, der tilslutter sig en radikal politisk islam. Det drejede sig bl.a. om danske medlemmer af [[Hizb-ut Tahrir]] og [[Al-Shabaab]], den københavnske gruppe "Kaldet til Islam" og et mere løst netværk af jihadist-salafister.<ref name=stryhn/>
 
== NoterKilder ==
 
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* <ref name=":0" />[http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/hvad-er-islamisme Hvad er islamisme] af Camilla Lenti 17. april 2009. (www.religion.dk)
* [http://www.intercultural.dk/religionsmode/islam/islamtolkninger/islamisme Islamisme og radikalisering af muslimer. Dansk hjemmeside om interreligiøse spørgsmål.]
* [http://spip.modkraft.dk/tidsskriftcentret/emnelister/article/politisk-islam-et-reaktionaert Politisk Islam – et reaktionært oprør] Engelske og danske sites og artikler. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0029-PDF/po_0029_93208.pdf Tonny Brems Knudsen (anmeldelse af: Lars Enslev Andersen: Muslimske fundamentalister, militante muslimer i Mellemøsten; København: Dansk udenrigspolitisk Institut, 1997) (Politica: Bind 29; 1997)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_16rk_0006-PDF/hto_16rk_0006_99539.pdf E. Ladewig Petersen: Fatwa og jihad (Historisk Tidsskrift, Bd. 16, rk. 6; 1997)]
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
{{ideologier}}
9.369

redigeringer