Princip: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) ændrer misvisende artikel |
Gecko (diskussion | bidrag) udvider fra den tyske wiki |
||
Linje 2:
Et '''princip''' er en ufravigelig grundsætning eller leveregel.
Et'''princip''' ([[Flertall]]: ''Principper''; fra [[Latin.]] ''principium'' = Begyndelse, Kilde, Grundsætning) er det, hvoraf noget anden har sit udspring.[[Hans-Eduard Hengstenberg]]: ''Mensch und Materie'', 2. überarb. Aufl., Dettelbach, 1998, Verlag J. H. Röll, ISBN 3-927522-98-8, Seite 49</ref> Det udtrykker en lovmæssighed, der er overordnet andre lovmæssigheder, der kan være en [[lov]], [[naturlov]], [[leveregel]] eller en [[retningslinie]]. I den klassiske betydning har et princip altid den øverste plads, i daglig tale bruger man begrebet mere løst.
== Underopdeling==
Principper kan opdeles i '''axiomatiske''' og '''systematiske''' principper.
* [[Aksiom]]atiske principper, der kan være [[postulat]]er. eller som kan være baseret på [[observation]]. De gælder typisk for andre regler, som f.eks. i logikken hvor alle andre regler er underlagt [[kontradiktionsprincippet.
* Systematiske principper: Den mindste mængde af faktorer, der bestemmer hvordan et system fungerer, eksempelvis [[vægtstangsprincippet]].
==Principper på forskellige områder==
* I [[filosofi]] er et princip det, hvorpå noget andet er afhængigt, den sidste grund, kilde, udgangspunkt for alt, der findes, og dermed grund for al tækning og erkendelse. F.eks. for Nietzsche [[vilje til magt]]
* I [[naturvidenskab]] som sådan er "princip" en eller mere sammenhængende videnskabelige [[teori|teorier]], f.eks. den interdisciplinære [[evolutionsteori]].
* I [[fysik]] er et princip en [[naturlov]], der er opstillet på basis af [[Kendsgerning (videnskab)|observationer]]. F.eks. [[Opdrift (statisk)|Arkimedes lov]], det [[Kosmologiske princip]], [[Paulis udelukkelsesprincip]].
* I matematik er et princip, der her kaldes et [[Aksiom]] baseret på [[fornuft]].
* I religion er e princip en generel regel, der gælder for hele religionen, f.eks. det [[teologi]]ske [[regulative princip]]
* Inden for [[jura]] er et princip en regel, der gælder for et helt området, f.eks. princippet [[Fair use]] der gælder for [[copyright]]-området.
==I dagligsproget==
I daglig tale er et princip en [[grundsætning]], en [[leveregel]], som man holder sig til. Eksempelvis:
* [[det Gamle Testamente]]s [[de 10 bud|10 bud]], f.eks. ''Du må ikke stjæle.''
* ''[[Nihilisme|Værdinihilisme]]'': Man skal gøre, hvad man selv vil, da intet andet har nogen værdi.
* [[Jesuiter]]nes: Hensigten helliger midlet.
* ''[[Epikur|Epikuræisme]]'': Det gælder om, er at sikre sig et så lykkeligt liv som muligt.
* Fra [[Fransk (sprog)|fransk]] kendes udtrykket: ''[[laissez faire]]''.
===Principfasthed og principløshed===
En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes ''[[
Overholder man omvendt ikke sine egne principper,
▲En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes ''[[puritaner]]'' og i særligt grelle tilfælde ''[[fanatiker]]''.
▲Overholder man ikke sine egne principper, anses man, for at være foragtelig, ''[[synd]]ig'' og ''[[karaktersvag]]''. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række.
Overholder man ikke sine egne principper, anses man, for at være [[foragtelig]], ''[[synd]]ig'' og ''[[karaktersvag]]''. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. Modsat principfasthed står også ligegyldighed og [[inkonsekvens]]. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" [[Groucho Marx]]
== Se også ==
*[[Anna Karenina princippet]]
{{autoritetsdata}}
==Noter==
{{reflist}}
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Moral]]
|