Princip: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) udvider fra den tyske wiki |
Gecko (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
{{Kilder|dato=Uge 29, 2017}}
Et'''princip''' ([[
▲Et'''princip''' ([[Flertall]]: ''Principper''; fra [[Latin.]] ''principium'' = Begyndelse, Kilde, Grundsætning) er det, hvoraf noget anden har sit udspring.[[Hans-Eduard Hengstenberg]]: ''Mensch und Materie'', 2. überarb. Aufl., Dettelbach, 1998, Verlag J. H. Röll, ISBN 3-927522-98-8, Seite 49</ref> Det udtrykker en lovmæssighed, der er overordnet andre lovmæssigheder, der kan være en [[lov]], [[naturlov]], [[leveregel]] eller en [[retningslinie]]. I den klassiske betydning har et princip altid den øverste plads, i daglig tale bruger man begrebet mere løst.
== Underopdeling==
Principper kan opdeles i '''axiomatiske''' og '''systematiske''' principper.
* [[Aksiom]]atiske principper, der kan være [[postulat]]er. eller som kan være baseret på [[observation]]. De gælder typisk for andre regler, som f.eks. i logikken hvor alle andre regler er underlagt [[kontradiktionsprincippet.
* Systematiske principper: Den mindste mængde af faktorer, der bestemmer hvordan et system fungerer, eksempelvis [[
==Principper på forskellige områder==
Line 21 ⟶ 19:
* [[det Gamle Testamente]]s [[de 10 bud|10 bud]], f.eks. ''Du må ikke stjæle.''
*
* [[Jesuiter]]nes: Hensigten helliger midlet.
*
* Fra [[Fransk (sprog)|fransk]] kendes udtrykket: ''[[laissez faire]]''.
===Principfasthed og principløshed===
En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes
Overholder man omvendt ikke sine egne principper, er man principløs. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. En an ligegyldighed og inkonsekvens. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" [[Groucho Marx]]
|