'''Tronfølgeloven''' fastsætter [[den danske tronfølge|arvefølgen]] til tronen.Herafog følgerforeskriver, at tronen "nedarves indenforinden for [[Christian 10.|kong Christian X]] og [[dronning Alexandrine]]s efterslægt". Ved en konges eller en regerende dronnings død (eller [[abdikation]], jf. den nuværende lovs § 6), overgår tronen til den pågældendes søn eller datter, således at den ældre går forud for den yngre.
Tronfølgeloven (''LOV nr 170 af 27/03/1953'') erblev efter [[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|folkeafstemningen i 2009]] ændret ved ''Lov om Ændringændring af Tronfølgeloventronfølgeloven'' (''LOV nr 528 af 12/06/2009'') og er nu tilgængelig i en sammenskrevet lovbekendtgørelse (''LBK nr 847 af 04/09/2009'').
Da det er fastsat i grundlovens[[Grundloven]]s § 2, at "Kongemagten[k]ongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler", kan tronfølgen ikke ændres uden at følge proceduren for grundlovsændringer i Grundlovens § 88. På grund af dette siges tronfølgeloven at have grundlovsrang. Det betyder, at ændringen skal vedtages af [[Folketinget]] to gange (én gang før et folketingsvalg og én gang efter), hvorefter det skal vedtages ved en folkeafstemning, hvor et flertal af de vælgere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og hvor dette flertal udgør mindst 40 pct. af alle stemmeberettigede, hvorefter det endeligt skal stadfæstes af kongen.
Grundlovens § 9 fastsætter dog, at hvis der skulle opstå den situation, at der ikke ervar nogen arving til tronen, så skal Folketinget selv vælge en ny regent og fastsætte den fremtidige arvefølge.
