|
'''Margarine''' er en blanding af [[fedtstof]] og [[vand]], der i begrænset omfang, kan bruges som erstatning for [[smør]].
Margarine, der i dag mest fremstilles af forskellige [[planteolie]]r, blev oprindeligt fremstillet af [[animalsk fedt]] blandet med [[skummetmælk]], der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. DetMælkens proteiner var mælkens proteiner[[emulgator]]er, der gjorde margarinen fast ved [[stuetemperatur]] pga. deres egenskab som [[emulgator]]er og samtidig gav margarinenden en syrlig smøragtig smag.
== Margarinens historie ==
Margarine blev opfundet i [[Frankrig]] i år 1869 af den franske kemiker [[Hippolyte Mège-Mouriès]].
Den første [[industrielle revolution]], omkring år 1750, havde førtførte mange banebrydende opfindelser med sig, som øgede maskinproduktionenproduktionen og gjorde, at mange fabrikker blev opført inde i byerne. FolkArbejderne søgte derfor arbejde inde i byerne, hvor fabrikkerne lå, dertil. hvilketDet skabte den massive urbanisering, somi [[Europa]] lå under for. DetteDet førte til manglendemangel på arbejdskraft til at producere [[fødevarer]] blandt- andet mange mejeriprodukter og ikke mindst smør, på trods af at efterspørgslen stadig var stor.<ref>[http://www.mifu.dk/mifu.nsf/ba9f50795226e2afc12565b5005aa2de/100178648fc1ef57c125755b0036c863!OpenDocument Historie<!-- Bot genereret titel -->]</ref> DetteDet varskete før oprettelsen af andelsmejerierne, som blev oprettet i slutningen af 1800-tallet. Manglen på smør og denDen store efterspørgsel af smørret gjorde, at prisen på [[smør]] steg markant, hvilket medførtegjorde, at det kun var overklassen, som havde råd til smør på bordet. Margarine kom derfor som en pull-effekt af manglen på et billigt fedtstof og derved som et alternativ til det dyre smør.
Desuden ønskede manfranskmændene et fedtstof, som havdemed lang holdbarhed og derfor kunnetil brugesbrug af [[soldat]]er i hæren og flådenerne. Udviklingen af [[dampmaskine]]n gennem industrialiseringen bidrog til opfindelsen af produktet margarine, som franskmanden Hippolyte Mège-Mouriès gjordetog [[patent]] på i 1869. DetteDet produktvar bestodfedt smeltet af oksefedt udskilt fra okse[[talg]], [[skummetmælk]] og vand. Skummetmælken komvar fraet produktionenbiprodukt af smør, hvilket derforog bidrog til de lavere omkostninger for produktion afved margarine.
GrundetOksefedtet gav brugen af oksefedt fik fedtstoffet dog bådedesværre en knap så goddårlig smag og en dårlig lugt,. hvilketDet gjorde, at margarinen ikke blev en stor succes i første omgang. I 19711871 solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på margarinen, førhen Oliemargarine, til selskabet Jurgen i [[Holland]], som i dag er egetejet af Unilever. Samme år opfandtbegyndte amerikanskeamerikaneren Henry W. Bradley ofi Binghamton det at benytteblande en blandingvegetabilsk fedt i margarinen i stedet for udelukkende af animalsk fedt. Det blev hurtigt den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt i [[Europa]], herunder [[Tyskland]], hvor produktet blev kaldt Butterine.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Otto_M%C3%B8nsted Otto Mønsted | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
fedt og vegetabilsk fedt som fedtstof i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt, hvilket hurtigt blev den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt til andre lande i [[Europa]], herunder blandt [[Tyskland]], hvor produktet blev kaldt Butterine.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Otto_M%C3%B8nsted Otto Mønsted | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
FremstillingMargarine af margarine vha. blanding af animalsk fedt og skummetmælk blev i 1860'erne opfundet af den franske kemiker [[Hippolyte Mège-Mouriès]], der i 1869 i Frankrig fik [[patent]] på metoden.<ref>{{Citation|title=Margarine Timeline - An illustrated margarine timeline from the 18th Century to the present day|url=http://www.margarine.org.uk/main_his.htm|accessdate=2008-12-22}}</ref> I Danmark blev den første '''kunstsmør'''-fabrik grundlagt af [[Otto Mønsted]] i 1883 (senere kendt som ''[[OMA]]'').
For at beskytte den danske smøreksport til England, som på dette tidspunkt var betydelig, blev der i 1885 vedtaget en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven påkrævede bl.a. at kunstsmør kun måtte produceres, handlessælges og eksporteres med ordet '''Margarin''' indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 tilskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.<ref name="Faber1906">{{Citation|title=Margarinelovgivningen i Danmark og i andre Lande. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23. November 1905|first=Harald|last=Faber|url=http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=88228|periodical=Nationaløkonomisk Tidsskrift|volume=3|number=14|year=1906}}</ref> I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte ''[[smørkrig]]'', hvor bønder og deres parti [[Venstre]], krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden [[Viggo Hørup]] med slagordene "rent land":
{{citat|Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark<ref name="Holst-Jensen1946"/>}}
Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.<ref name="Holst-Jensen1946">{{Citation|title=Smørkrigen|first=Jørgen|last=Holst-Jensen|url=http://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=73663|periodical=Historie/Jyske Samlinger|volume=5|number=8|year=1946}}</ref> Bland tilhængerne hørte også [[Kristine Marie Jensen]], der i 1901 allerede i forordet til sin berømte ''[[Frøken Jensens Kogebog]]'' lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber.
|
