F.F. Tillisch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 35:
{{elefantridder|År=1851}}
'''Frederik Ferdinand Tillisch''' ([[15. april]] [[1801]], [[Barsbøllegaard]] ved [[Haderslev]]<ref>[http://skeel.info/getperson.php?personID=I6898&tree=ks Frederik Ferdinand Tillisch, slægtsforskningshjemmesiden skeel.info]</ref> – [[16. februar]] [[1889]], [[København]]): Født på herregården Store Barsbøl ved Jels i Sønderjylland, søn af oberst [[Georg Frederik Tillisch]] og Augusta Elisabeth von Stemann, datter af statsminister [[Christian Ludwig von Stemann]].
== Liv og gerning ==
Han blev 1820 student fra [[Herlufsholms Skole]] og 1824 cand.jur. 1825 og der efter i offentlig tjeneste som auditør i Rendsborg 1826-30. Derefter [[amtmand over Færøerne]] 1830-37, [[Ringkøbing Amt (før 1970)|Ringkjøbing Amt]] 1837- 43 og stiftsamtmand i [[Aalborg Stift]] 1843-44. Herfra kaldtes han allerede næste år for at blive kabinetssekretær hos [[Christian VIII]].
Han var en oprigtig dansk mand, men afgjort konservativ og derfor i skarp modsætning til det nationalliberale Ejder-parti, så at han fik udseende af at støtte slesvigholstenerne. Som kabinetssekretær havde han ikke ringe del i den skarpere optræden, som kongen i de følgende år viste over for de augustenborgske prinser og til fremme af det danske sprog i [[Nordslesvig]]. Han beholdt stillingen under [[Frederik VII]] og var således med i forhandlingerne om [[Martsministeriet]]s dannelse. Efter våbenstilstanden juli 1849 blev han dansk medlem af det midlertidige tremandsstyre for [[Hertugdømmet Slesvig]], og efter [[Freden i Berlin]] juli 1850 overordentlig regeringskommisær med enevældig myndighed. Han fjernede alle oprørske eller upålidelige personer og indsatte dansksindede embedsmænd i stedet, såvel i den egentlige forvaltning som i kirke og skole; desuden gav han det danske modersmål dets naturlige ret i undervisningen og som kirkesprog i hele Mellemslesvig, ved de så kaldte "[[sprogreskriperne|Sprogreskripter]]", i virkeligheden kun en gennemførelse af, hvad [[Frederik VI]] havde påbudt i 1810, men ikke havde kunnet sætte igennem over sine tyske embedsmænds modstand.
Tillisch vandt derved en overordentlig folkeyndest i Danmark, men i det hele er det dog ikke ham selv, men hans medhjælper Regenburg, der må opfattes som den egentlige iværksætter af den slesvigske sprogreform. Også medvirkede han til toldgrænsens flytning fra [[Kongeåen]] til [[Ejderen]]. I marts 1851 ophørte hans overordentlige myndighed, men han blev nu [[Minister for Slesvig]] og til løn for sin virksomhed ridder af elefanten (allerede 1850 [[geheimekonferensråd]]). Som følge af den russiske regerings tryk måtte han juli 1851 afgive den nævnte ministerpost til sin svoger Bardenfleth og blive [[indenrigsminister]], men udtrådte i januar 1852, da Helstatstanken genoptoges. Man ventede almindelig, at han ville stille sig i spidsen for oppositionen mod Ministeriet (han var september 1851 i Aalborg blevet valgt til [[Folketinget]] mod [[P.G. Bang]]); men skønt han erkendte, at den ny ordning stred mod "vore kæreste Forhaabninger", ville han dog ikke indlade sig derpå og nøjedes med at foreslå en dagsorden, som udtalte bekymring, i stedet for den mistillidserklæring, som kunne have fremkaldt et ministerskifte.
| |||