I sine værker har Gosvig Olesen bl.a. behandlet, hvordan [[Historie|historien]] som grundvilkår påvirker menneskets muligheder for at erkende (''Transcendental historie''), foretaget filosofisk dekonstruktive gennemgange af begreber som 'identitet', 'modsætning' og 'forskel' (''Dialog med dekonstruktionen''), og udforsket hvordan en tidssvarende filosofi må forholde sig til sig selv og sine muligheder for at begribe sig selv og sin omverden (''Forsøg med filosofien'').
== Italesættelse ==
Gosvig Olesen er ophavsmand til begrebet '[[italesættelse']]. I 1978 oversatte han Foucaults formulering ”''mise en discours''”<ref>Foucault, 'Histoire de la sexualité', bd. 1, ''La volonté de savoir'', Gallimard 1976, s. 20 og 43.</ref> til den hidtil ukendte danske sammensætning ''italesættelse'', et ord hvis udbredelse i [[Dansk (sprog)|det danske sprog]] siden har været omfattende - omend ofte i forvansket brug.<ref>'Nyt fra Sprognævnet', 2008/4 december (http://www.dsn.dk/arkiv/nfs/2008-4.htm#itale)</ref> Google registrerer over 20.000 forekomster af 'italesættelse' på internettet,<ref>https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=%22itales%C3%A6ttelse%22 (besøgt 07-01-2015)</ref> ordet er blevet optaget i ''Den Danske Ordbog''<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=itales%C3%A6ttelse italesættelse — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og i ''Retskrivningsordbogen,'' og dets hyppige anvendelse i humanistiske akademiske opgaver og publikationer er velkendt. Snarere end blot at være en kunstig akademisk pendant til ''formulering ''og det ''at formulere'' søger ''italesættelse ''og ''at italesætte'' at gengive måden, hvorpå Foucaults ''mise en discours ''spiller på ''mise en scène, ''som kendes på dansk som 'iscenesættelse'.<ref>[http://www.dsn.dk/arkiv/nfs/2008-4.htm#itale Nyt fra Sprognævnet 2008/3<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Derfor betyder 'italesættelse' den måde, hvorpå noget (seksualitet, normalitet, sygdom, el.a.) konstrueres i [[diskurs]]er i henhold til Foucaults øvrige teori om [[magt]].
