Hercegovina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sletter meget tendentiøst afsnit, der ikke er kildebelagt. Det går ikke med så ladet en fremstilling af forløbet uden kilder
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 9:
 
== Historie ==
Hercegovina, der i oldtiden var en del af den romerske provins [[Dalmatien]], fremtrådte i det 9. århundrede som et særskilt område under navnet ''Hum'' l. ''Zahumlje'' og blev da besat af de indvandrende serbere. Tidligt i [[middelalderen]] blev det nuværende Bosnien-Hercegovina opdelt i mindre enheder. Hercegovina var delt i [[Zahumlje]] og [[Travunija]]. De vestligste dele af Hercegovina hørte til [[Kroatien i middelalderen|kongeriget Kroatien]]. I det 13. århundrede hørte det delvis til Ungarn, senere til Serbien og fra 1326 till Bosnien. I 1440 forlenedes det af kejser Fredrik 3. som [[hertugdømme]]t [[Sankt Sava]], til slægten Hranic. I et dokument sendt til [[Frederik 3. af Sachsen]] den [[20. januar]] [[1448]] kalder den bosniske hertug [[Stefan Vukčić Kosača]] sig selv for hertug af St. Sava, herre over Hum og [[Primorje]], storhertug i det bosniske kongerige. Det territorium, han kontrollerede, blev derfor kaldt "Herzogs land" eller "Hercegovina".<ref name="NF 492">[http://runeberg.org/nfbk/0266.html Nordisk Familjebok (1909); sp. 492]</ref>
 
=== Under Det Osmanniske Rige ===
I 1463 blev Hercegovina skatskyldigt under osmannerne og 1483 fuldstændigt underkuet og under navnet ''Hersek'' som en provins (''[[sanjak]]'') forenet med vilajetet (''[[pashaluk]]'') [[Bosnien]]. I 1832 overdroges Hercegovina af sultan Mahmud som et selvstændigt vesirdømme til Ali aga af Stolac, men forenedes i 1865 atter med Bosnien. Som følge af den trykkende og vilkårlige beskatning gjorde den kristne befolkning i juli 1875 oprør understøttet af [[Montenegro]]. Snart spredte det sig til Bosnien og kunne ikke mere undertrykkes af osmannerne. Dette udløste [[Russisk-tyrkiske krig (1877-1878)|den russisk-tyrkiske krig 1877-78]].<ref name="NF 492"/>
 
=== Under Østrig-Ungarn ===
Ved [[Berlintraktaten]] 1878 overdroges forvaltningen af Bosnien og Hercegovina til [[Østrig-Ungarn]] efter, at de to sydøstlige områder [[Niksic]] og [[Piva]] var blevet udskilte fra Hercegovina og lagt til Montenegro. Den 31. juli 1878 rykkede østrig-ungarske tropper over grænsen, men blev mødte af en fanatisk modstand fra den muslimske befolknings side. Efter, at de havde intaget [[Mostar]] den 4. august og bjergfæstningen Klobuk den 25. september, var annekteringen fuldført. Provinsens styrelse lød senere under en militærguvernør i Sarajevo. Da den almindelige [[værnepligt]] blev indført i Hercegovina i 1881, udbrød et oprør, som i 1882 blev undertvunget med våbenmagt. Ved proklamation af 5. oktober 1908 ophævede kejser [[Frans Josef]] Berlintraktatens bestemmelser og erklærede sig Bosniens og Hercegovinas suveræne overhoved og indførte den østrigske [[arvefølge]]ordning, idet begge lande ved samme lejlighed fik tilkendt medborgerlige rettigheder i fuld omfatning.<ref>[http://runeberg.org/nfbk/0266.html ''Nordiskname="NF Familjebok'', Uggleupplagan bind 11 (1909), sp. 491-492; opslag: Hercegovina]<"/ref>
 
Ved en traktat af [[21. april]] [[1879]] mellem Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige blev sultanens nominelle suverænitet over Bosnien og Hercegovina opretholdt, hans navn skulle nævnes i bønnerne ved den muhammedanske gudstjeneste, i [[sandjak]]et Novibazar skulle østrigerne placere en garnison i [[Priboj]], [[Priepolje]] og [[Plevlje]], af hvilke der efterfølgende oprettedes et særligt sandjak.<ref>[http://runeberg.org/nfcj/0240.html ''Nordisk Familjebok'', bind 30 (1920); sp. 419]</ref>
 
Hercegovina var i datiden et spejl af landets historie: landet havde et areal på 9.119 km<sup>2</sup> og 219.511 indbyggere i 1895. Af indbyggerne var i 1895 56.135 muhammedanere (25,5 %), fortrinsvist boende i byerne, 74.889 græske katolikker (34,1 %, hovedsageligt boende øst for øvre Narenta) og 88.188 romerske katolikker (40,2 %, vest for Narenta). 90 % af indbyggerne var analfabeter. I etnisk henseende var den altovervejende del [[slavere]] (serbo-kroater) og også muhammedanerne var slavere, der var blevet omvendte till islam.<ref name="NF 492"/>
 
Landet havde kun een jernbane: [[Sarajevo]]–[[Mostar]]–[[Metkovic]]–[[Trebinje]].<ref name="NF 492"/>
 
Ved proklamation af [[5. oktober]] [[1908]] ophævede kejser [[Frans Josef]] Berlintraktatens bestemmelser og erklærede sig Bosniens og Hercegovinas suveræne overhoved og indførte den østrigske [[arvefølge]]ordning, idet begge lande ved samme lejlighed fik tilkendt medborgerlige rettigheder i fuld omfatning.<ref name="NF 492"/>
 
I forlængelse heraf indgik den osmanniske storvesir [[Hussein Hilmi pascha]] den [[26. februar]] [[1909]] en aftale med Østrig-Ungern om Bosnien og Hercegovina om garantier for de der boende muhammedaneres religionsfrihed, opgivelse af sandjaket [[Novibazar]], erstatning for den tyrkiske stats faste ejendom i de afståede provinser og østrigsk samtykke til den tyrkiske importtolds forøgelse samt til oprettelsen af en del nye statsmonopoler.<ref>[http://runeberg.org/nfcj/0242.html ''Nordisk Familjebok'', bind 30 (1920); sp. 423]</ref>
 
I 1910 blev Hercegovina slået sammen med Bosnien i en forbindelse, som siden skulle vare ved. De to provinser fik den [[17. februar]] [[1910]] en af kejseren oktrojeret forfatning, som gjorde dem till et fælles forvaltningsområde under en landsregering i [[Sarajevo]]. Denne regering sorterede under rigsfinansministeren og havde som sin nominelle leder en "landschef", som tillige var øverstbefalende for hæren. En landdag bestående af 20 selfskrevne "vinlister" og 72 ved kurievalg udpegede deputerede blev oprettet og fik begrænset lokal lovgivnings- og beskatningsret. Ved landdagens åbning i juni 1910 forøvede en serbisk fanatiker, B. Zeraitj, et revolverattentat mod landschefen general Varesanin og begik der efter selvmord. Nationale og religiøse modsætninger forårsagede ofte stormfulde scener ved landdagsforhandlingerne, og mens landdagen stræbte efter udvidede rettigheder, bureaukratiseredes i stedet forvaltningen stadig mere, i særdeleshed efter at felttøjmesteren 0. Potiorek i 1911 var blevet landschef og Burian som rigsfinansminister i februar 1912 blev efterfulgt af L. von Bilinski. Samtidig voksede også i Bosnien den storserbiska folkerørelsen, og den førte den 28. juni 1914 til mordet i Sarajevo på tronfølgeren ærkehertug Frans Ferdinand og hans hustru. Efter denne voldsgerning blev Bosnien holdt under strengt militærdiktatur og var august-september 1914 mål for serbiske og montegrinske invasionsforsøg, som først genoptoges i oktober 1918 i forbindelse med det østrig-ungarnske monarkis opløsning.<ref>[http://runeberg.org/nfcn/0600.html Nordisk Familjebok, bind 34 (1922); sp. 759-760]</ref>
 
=== Under Kongeriget Jugoslavien ===
Hercegovina underlagdes efter [[1. verdenskrig]] ved [[Saint-Germain-traktaten]] den [[10. september]] [[1919]] [[Kongeriget Jugoslavien]], hvor det sammen med Bosnien dannede [[provinsen Bosnien-Hercegovina]], der omfattede 51.199 km<sup>2</sup> og talte 1.876.543 indbyggere i 1921.<ref>[http://runeberg.org/nfcp/0206.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 36 (1924), sp. 367; opslag: Hercegovina]</ref>
 
== Hercegovina i dag ==
Line 34 ⟶ 46:
</gallery>
 
== Se ogsåNoter ==
{{reflist}}
* [[Bosnien (region)]]
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/nfbk/0266.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 11 (1909), sp. 491-492; opslag: Hercegovina]
* [http://runeberg.org/nfcp/0206.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 36 (1924), sp. 367; opslag: Hercegovina]
* [http://www.hercegovina.ba/ www.hercegovina.ba]
* [http://www.rb-donjahercegovina.ba/ Kultur i Nedre Hercegovina]
 
== NoterSe også ==
* [[Bosnien (region)]]
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}