Hercegovina: Forskelle mellem versioner

I 1910 blev Hercegovina slået sammen med Bosnien i en forbindelse, som siden skulle vare ved. De to provinser fik den [[17. februar]] [[1910]] en af kejseren oktrojeret forfatning, som gjorde dem till et fælles forvaltningsområde under en landsregering i [[Sarajevo]]. Denne regering sorterede under rigsfinansministeren og havde som sin nominelle leder en "landschef", som tillige var øverstbefalende for hæren. En landdag bestående af 20 selfskrevne "vinlister" og 72 ved kurievalg udpegede deputerede blev oprettet og fik begrænset lokal lovgivnings- og beskatningsret. Ved landdagens åbning i juni 1910 forøvede en serbisk fanatiker, B. Zeraitj, et revolverattentat mod landschefen general Varesanin og begik der efter selvmord. Nationale og religiøse modsætninger forårsagede ofte stormfulde scener ved landdagsforhandlingerne, og mens landdagen stræbte efter udvidede rettigheder, bureaukratiseredes i stedet forvaltningen stadig mere, i særdeleshed efter at felttøjmesteren 0. Potiorek i 1911 var blevet landschef og Burian som rigsfinansminister i februar 1912 blev efterfulgt af L. von Bilinski. Samtidig voksede også i Bosnien den storserbiska folkerørelsen, og den førte den 28. juni 1914 til [[mordet i Sarajevo]] på tronfølgeren ærkehertug Frans[[Franz Ferdinand]] og hans hustru. Efter denne voldsgerning blev Bosnien holdt under strengt militærdiktatur og var august-september 1914 mål for serbiske og montegrinske invasionsforsøg, som først genoptoges i oktober 1918 i forbindelse med det østrig-ungarnske monarkis opløsning.<ref>[http://runeberg.org/nfcn/0600.html Nordisk Familjebok, bind 34 (1922); sp. 759-760]</ref>