Hercegovina: Forskelle mellem versioner

Ved proklamation af [[5. oktober]] [[1908]] ophævede kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Josef]] Berlintraktatens bestemmelser og erklærede sig Bosniens og Hercegovinas suveræne overhoved og indførte den østrigske [[arvefølge]]ordning, idet begge lande ved samme lejlighed fik tilkendt medborgerlige rettigheder i fuld omfatning.<ref name="NF 492"/>

 

 

I 1910 blev Hercegovina slået sammen med Bosnien i en forbindelse, som siden skulle vare ved. De to provinser fik den [[17. februar]] [[1910]] en af kejseren oktrojeret forfatning, som gjorde dem till et fælles forvaltningsområde under en landsregering i [[Sarajevo]]. Denne regering sorterede under rigsfinansministeren og havde som sin nominelle leder en "landschef", som tillige var øverstbefalende for hæren. En landdag bestående af 20 selvskrevne "vinlister" og 72 ved [[kurie]]valg udpegede deputerede blev oprettet og fik begrænset lokal lovgivnings- og beskatningsret. Ved landdagens åbning i juni 1910 forøvede en serbisk fanatiker, [[Bogdan Žerajić]], et revolverattentat mod landschefen general [[Marijan Varešanin]] og begik der efter selvmord. Nationale og religiøse modsætninger forårsagede ofte stormfulde scener ved landdagsforhandlingerne, og mens landdagen stræbte efter udvidede rettigheder, bureaukratiseredes i stedet forvaltningen stadig mere, i særdeleshed efter at felttøjmesteren [[Oskar Potiorek]] i 1911 var blevet landschef og [[Stephan Burián von Rajecz]] som rigsfinansminister i februar 1912 blev efterfulgt af [[Leon Biliński|Leon von Bilinski]]. Samtidig voksede også i Bosnien den storserbiske folkebevægelse, og denne førte den 28. juni 1914 til [[mordet i Sarajevo]] på tronfølgeren ærkehertug [[Franz Ferdinand]] og hans hustru. Efter denne voldsgerning blev Bosnien holdt under strengt militærdiktatur og var august-september 1914 mål for forgæves serbiske og montegrinske invasionsforsøg, som først blev genoptaget i oktober 1918 i forbindelse med det østrig-ungarnske monarkis opløsning.<ref>[http://runeberg.org/nfcn/0600.html Nordisk Familjebok, bind 34 (1922); sp. 759-760]</ref>