Sindal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 47:
Sindal er vokset op omkring [[Sindal Station|stationen]], der ligger i byens sydlige udkant, tæt ved [[Uggerby Å]]. [[Vendsysselbanen|Jernbanen]] blev åbnet i 1871, og allerede samme år fik byen sin første [[købmand]]. I 1873 fulgte en [[kro]], men ellers forsøgte købmanden at holde al konkurrence borte de første år. I tiåret 1880-1890 skete byens egentlige gennembrud: [[mølle]], [[bageri]], [[andelsmejeri]] i 1887, yderligere to købmandsforretninger, manufakturhandel og træhandel samt [[telefoncentral]] i 1886. I 1891 fulgte et [[gartneri]], i 1892 et [[apotek]] og et [[forsamlingshus]], i 1895 en [[sparekasse]], i 1896 en ny kommuneskole. I 1901 havde byen foruden flere handlende fået et [[maltgøreri]] og to [[dyrlæge]]r. Videre fulgte [[bank]], [[vandværk]] i 1901, [[elektricitetsværk]] i 1906, [[realskole]] og ny [[Kirke (bygning)|kirke]] i 1910. I tiåret 1911-1921 fik byen flere industrier: to [[teglværk]]er, [[cement]]støberi, [[maskin]][[snedkeri]] og maskinværksted.<ref>Stilling, s. 228-235</ref>
Ved århundredeskiftet blev Sindal beskrevet således: "''Sindal (udt. Søndal) med Kirke (lidt fra Byen), Præstegd., Skole, Stationsskole, Forskole, Baggesvogns Hospital (opr. 1669 af Søstrene Anne og Birgitte Kruse til Baggesvogn, med et Hus ved Kirken til 12 fattige, samt noget Gods i Vennebjærg og Aars Herreder, hvilket sidste nu er bortsolgt), Apotek (Hjælpeap. til Hjørring), 2 Læger, Sparekasse (opr. 3/5 1895; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 38,088 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti 189), Købmandsforretninger, Andelsmejeri, Markedsplads (1 Marked i Maj med Kreaturer, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Kvæg og Faar), Gæstgiveri, Afholdshjem (med Forsamlingsbygning og Teater, opf. 1898), Bagerier, Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0095.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 75]</ref> Sindal havde i 1906 630 indbyggere, i 1911 1.018 og i 1916 1.066 indbyggere.<ref>Folketællingen 1916, s. 72</ref>
Sindal fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1921 havde byen 1.106 indbyggere, i 1925 1.194, i 1930 1.336, i 1935 1.254, i 1940 1.319, i 1945 1.366, i 1950 1.380, i 1955 1.435, i 1960 1.410<ref>''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 197</ref> og i 1965 1.457 indbyggere.<ref>''Statistiske Meddelelser'' 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 16</ref> I 1930, da byen havde 1.336 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 75 levede af landbrug, 515 af industri og håndværk, 178 af handel, 168 af transport, 51 af immateriel virksomhed, 129 af husgerning, 199 var ude af erhverv og 26 havde ikke angivet oplysninger.<ref>''Statistisk Tabelværk'' 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 152</ref>
== Byen idag ==
Byen har skole (bh.kl.-9. kl.), ældrecenter, station, hotel, bibliotek, læger, apotek og et levende butiksliv. Sindal var indtil [[Strukturreformen|kommunalreformen i 2007]] hovedby i [[Sindal Kommune]].
| |||