Christiansborg Slotskirke: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

 

I sin nuværende udformning blev slotskirken opført [[1813]]-[[1826|26]] i [[Klassicismen|klassicistisk stil]] af arkitekten [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]]. Den er det sidste, der er tilbage af det andet Christiansborg Slot; resten gik tabt ved [[Christiansborgs brand 1884|branden]] i [[1884]].

 

== Slotskirkens historie ==

=== Slotskirkens forgængere på Absalons borg og Københavns Slot ===

[[Fil:Helligaandskirken Copenhagen altar.jpg|thumb|right|160px|Altertavlen fra fra [[Frederik 4.]]s slotskirke på [[Københavns Slot]] på sin nuværende plads i [[Helligåndskirken (Københavns Kommune)|Helligåndskirken]] i [[København]].]]Allerede på [[Absalons borg|Biskop Absalons borg]] har der sandsynligvis været et kapel. Ved udgravningen af borgen i 1907 fandt arkæologerne bygningsfragmenter af gnejs, granit og sandsten, der muligvis stammer fra borgens kapel, og i dag er udstillet i udgravningerne under Christiansborg.<ref>Stiesdal, Hans: Absalons Borg. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 40-42.</ref>

 

 

[[Christian 2.|Kong Christian 2.]] var særligt optaget af slotskirkens indretning og gennemførte en større ombygning af kirken. Som del heraf anskaffede han en fornem femfløjet sengotisk altertavle, fremstillet i Antwerpen omkring 1520.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 69-72.</ref>

 

 

Den nye kirke var færdig i 1728. Allerede i 1731 blev den revet ned sammet med resten af Københavns Slot for at give plads for det første [[Christiansborg Slot]]. Interiøret blev fordelt til flere københavnske kirker, bl.a. den store marmoraltertavle, der blev overført til [[Helligåndskirken (Københavns Kommune)|Helligåndskirken]], hvor den stadig står.

[[Fil:Den danske Vitruvius 1 tab020 - Giennem Snitt eller Profil af det Kongl Christiansborger Slotts Capelle.jpg|thumb|250px|Tværprofil af det første Christiansborgs slotskirke med alteret, prædikestolen og orgelet.]]Arkitekten [[Nicolai Eigtved]] stod for indretningen af den nye kirke, der blev opført [[1738]]-[[1742|42]] med interiør i [[rokoko]]stil. Dens opbygning var modelleret efter slotskirken i [[Versailles]] og var i øvrigt den samme som i den nuværende slotskirke. Kirkerummet havde to [[pulpitur]]er, båret af søjler af norsk og italiensk marmor. Kongestolen var anbragt på den ene kortvæg på andet pulpitur. Lige over for kongestolen på den modsatte kortvæg var alter og prædikestol anbragt og over dem et orgel. Fra den gamle slotskirke havde man overført Hendrik Krocks loftsmaleri af Dommedag, der blev ophængt i loftet i den nye kirke.

 

 

[[Fil:Cataphalqve over vores Høystsalige Konge Friderich den Femte object161.jpg|thumb|upright|left|[[Frederik 5.]]'s [[castrum doloris]] i Christiansborg Slotskirke i marts 1766.]]Allerede i 1746 lå det nye Christiansborgs bygherre, [[Christian 6.]], på [[castrum doloris]] i sin nye slotskirke.<ref>Bartholdy, Niels G.: Paradeslottets Hverdag. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 33-35</ref> [[Frederik 5.]]s dronning [[Louise af Storbritannien|Louise]] lå på castrum doloris i slotskirken efter sin død i barselsseng i 1751.<ref name=autogeneret1>Bartholdy, Niels G.: Paradeslottets Hverdag. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 340-41</ref> Også [[Frederik 5.]] selv lå på [[castrum doloris]] i slotskirken efter sin død i 1766.<ref name=autogeneret1 />

Traditionelt foregik vielsen af kongelige prinser og prinsesser i kongens gemakker på selve slottet, men i 1766 var slotskirken ramme om hele to bryllupper: [[Sophie Magdalene af Danmark|Prinsesse Sophie Magdalenes]] bryllup med kronprins [[Gustav 3. af Sverige|Gustav]] af Sverige og [[Christian 7.]]s formæling med [[Caroline Mathilde|Caroline Mathilde af Storbritannien]]. Sophie Magdalenes bryllup var en såkaldt [[prokurationsvielse]], hvor brudens halvbror [[Arveprins Frederik]] var stedfortræder for den svenske prins, mens Christian 7.s bryllup med Caroline Mathilde var en bekræftelse af en lignende prokurationsvielse i [[Saint James's Palace]] i [[London]] tidligere på året.<ref>Bartholdy, Niels G.: Paradeslottets Hverdag. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 347-48</ref>

 

 

 

Det første Christiansborgs slotskirke brændte sammen med hovedslottet ved [[Christiansborgs brand 1794|det første Christiansborgs brand]] i [[1794]].

 

=== Det andet Christiansborgs slotskirke ===

Ved genopførelsen af Christiansborg var det igen på tale at placere slotskirken i slottets hovedbygning, mens ruinen af den gamle slotskirke skulle rives ned. Det endte dog med at genopføre slotskirken på den forrige kirkes plads med anvendelse af en stor del af dens ydermure og skillevægge.