Forskel mellem versioner af "Heliogabalus"

26 bytes fjernet ,  for 3 år siden
oversat
(oversat)
(oversat)
'''Marcus Aurelius Antoninus''' ('''Elagabalus''' eller '''Heliogabalus''' ca. [[203]] – [[11. marts]] [[222]]) var en romersk kejser af det [[severiske dynasti]]. Han regerede [[218]] – 222 e.kr.
 
Heliogabalus var søn af Sextus Varius Marcellus og Julia Soaemias Bassiana, niece af Julia Domna ([[Septimius Severus]]' kejserinde). Hans moder sagde, at Heliogabalus' biologiske far var hendes fætter Caracalla (Marcus Aurelius Antoninus), og han tog navnet Caracalla i sin korte regeringstid. NavnetHeliogabalus, som han blev kaldt af folket, Heliogabalus, var navnet på den syrisk by Emesa (nutids: Homs eller Hims). Heliogabalus var præst for byens guddom, til at hans mor og bedstemor brugte ham som [[galionsfigurstråmand]] mod Macrinus, der havde overtaget tronen efter Caracalla. I 220 e.Kr. prøvede Heliogabalus i Rom at gøre sin guddom til øverste gud i hele riget under navnet Deus Sol Invictus ("Gud Den uovervindelige Sol") til øverste gud i hele riget.
 
Heliogabalus er bedst kendt for udsvævelser og drikkegilder. Efter hans død var der mange historier i omløb om, at han skullle have fået lavet en vagina i sin krop. Han skulle også have røgetrøgforgiftet sine gæster til døde afmed sødt duftende roser, som faldt ned i spisesalen. Han skulle også have tvunget sine gæsterdem til at sluge sten til middag og have kørt i en vogn trukket af 12 jomfruer. Mange af disse beretninger er formentlig sladder og skandaleskriveri, men understreger klart romernes modvilje mod de orientalske religioner og hans fyrstelige livsstil.
 
Heliogabalus' liv endte med, at hans bedstemor fik hans vagter til at drukne ham og smide ham i floden [[Tiberen]] under en soldateropstand.
Anonym bruger