Versionen fra 1. aug. 2017, 22:51 redigér 85.83.0.241 (diskussion) oversat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. aug. 2017, 22:53 redigér fjern redigering 85.83.0.241 (diskussion) link Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:The Roses of Heliogabalus.jpg\|right\|thumbnail\|300px\|Et af Heliogabalus' drikkegilder, hvor nogle gæster ~~døde~~kvaltes i faldende roseblade.<br />Malet i 1888 af Sir Lawrence Alma-Tadema, som tilhørte [[Det Prærafaelitiske Broderskab]].]] '''Marcus Aurelius Antoninus''' ('''Elagabalus''' eller '''Heliogabalus''' ca. [[203]] – [[11. marts]] [[222]]) var en romersk kejser af det [[severiske dynasti]]. Han regerede [[218]] – 222 e.kr. Heliogabalus var søn af Sextus Varius Marcellus og Julia Soaemias Bassiana, niece af Julia Domna ([[Septimius Severus]]' kejserinde). Hans moder sagde, at Heliogabalus' biologiske far var hendes fætter Caracalla (Marcus Aurelius Antoninus), og han tog navnet Caracalla i sin korte regeringstid. Heliogabalus, som han blev kaldt af folket, var navnet på den syrisk by Emesa (~~nutids:~~nutidens [[Homs]] eller Hims). Heliogabalus var præst for byens guddom, til at hans mor og bedstemor brugte ham som [[stråmand]] mod Macrinus, der havde overtaget tronen efter Caracalla. I 220 e.Kr. prøvede Heliogabalus i Rom at gøre sin guddom Deus Sol Invictus ("Gud Den uovervindelige Sol") til øverste gud i hele riget. Heliogabalus er bedst kendt for udsvævelser og drikkegilder. Efter hans død var der mange historier i omløb om, at han skullle have fået lavet en vagina i sin krop. Han skulle også have røgforgiftet sine gæster med sødt duftende roser, som faldt ned i spisesalen. Han skulle også have tvunget dem til at sluge sten til middag og have kørt i en vogn trukket af 12 jomfruer. Mange af disse beretninger er formentlig sladder og skandaleskriveri, men understreger klart romernes modvilje mod de orientalske religioner og hans fyrstelige livsstil.

Heliogabalus: Forskelle mellem versioner