Forskel mellem versioner af "Heliogabalus"

7 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
link
(oversat)
(link)
[[Fil:The Roses of Heliogabalus.jpg|right|thumbnail|300px|Et af Heliogabalus' drikkegilder, hvor nogle gæster dødekvaltes i faldende roseblade.<br />Malet i 1888 af Sir Lawrence Alma-Tadema, som tilhørte [[Det Prærafaelitiske Broderskab]].]]
'''Marcus Aurelius Antoninus''' ('''Elagabalus''' eller '''Heliogabalus''' ca. [[203]] – [[11. marts]] [[222]]) var en romersk kejser af det [[severiske dynasti]]. Han regerede [[218]] – 222 e.kr.
 
Heliogabalus var søn af Sextus Varius Marcellus og Julia Soaemias Bassiana, niece af Julia Domna ([[Septimius Severus]]' kejserinde). Hans moder sagde, at Heliogabalus' biologiske far var hendes fætter Caracalla (Marcus Aurelius Antoninus), og han tog navnet Caracalla i sin korte regeringstid. Heliogabalus, som han blev kaldt af folket, var navnet på den syrisk by Emesa (nutids:nutidens [[Homs]] eller Hims). Heliogabalus var præst for byens guddom, til at hans mor og bedstemor brugte ham som [[stråmand]] mod Macrinus, der havde overtaget tronen efter Caracalla. I 220 e.Kr. prøvede Heliogabalus i Rom at gøre sin guddom Deus Sol Invictus ("Gud Den uovervindelige Sol") til øverste gud i hele riget.
 
Heliogabalus er bedst kendt for udsvævelser og drikkegilder. Efter hans død var der mange historier i omløb om, at han skullle have fået lavet en vagina i sin krop. Han skulle også have røgforgiftet sine gæster med sødt duftende roser, som faldt ned i spisesalen. Han skulle også have tvunget dem til at sluge sten til middag og have kørt i en vogn trukket af 12 jomfruer. Mange af disse beretninger er formentlig sladder og skandaleskriveri, men understreger klart romernes modvilje mod de orientalske religioner og hans fyrstelige livsstil.
Anonym bruger