Olden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lklundin (diskussion | bidrag) m →Olden som menneskeføde: småret: . |
Lklundin (diskussion | bidrag) m Småret: . |
||
Linje 4:
'''Olden''' er [[agern]] og [[bog (bøgens nødder)|bog]], altså hhv. [[eg]]ens og [[Almindelig Bøg|bøgens]] frugter, der inden for [[botanik]]ken betegnes som [[nød]]der. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle og havde tidligere meget stor betydning som husdyrfoder til især [[svineavl]]. Tidligere regnedes flere andre frugter også med under ''olden'' som [[hasselnød]]der, [[Ægte Kastanje|spisekastanje]]r og [[hestekastanje]]r.
Skovenes træer bærer pga. vejret ikke lige mange frugter hvert år.<ref>F.eks. blomstrer bøgen kun, hvis der har været tørke i juni-juli måned året før. Se {{Harvnb|Vedel|1975}} s. 202</ref>
== Oldens betydning for vilde dyr og fugle ==
[[Fil:Garrulus_glandarius_1_Luc_Viatour.jpg|thumb|Skovskader samler agern og bidrager til plantningen af nye egetræer]]
I Danmark er olden føde for fugle som [[skovskade]]r, [[fasan]]er, [[spætmejse]]r, [[musvit]]ter, [[ringdue]]r, [[finke]]r og for vildt som [[hjort]]e og [[vildsvin]]) og gnavere ([[skovmus]], [[rødmus]], [[halsbåndsmus]] og [[egern]]). Især skovskaden bidrager til plantningen af egetræer, når den samler depoter af agern til vinteren. En del agern i dens depoter vil spire og blive til nye egetræer. Ligeledes kommer det fugle, der bl.a. lever af gnavere, f.eks. musvåger og natugler, til gode, når et godt oldenår har sørget for rigelig forplantning hos mus. En voldsom stigning i fuglebestanden i danske skove kan også skyldes, at trækfugle i oldenår slår sig ned i Danmark i stedet for at flyve videre sydpå (dette gælder fx kvækerfinken fra Nordskandinavien).<ref>En artikel om oldens betydning for vilde dyr og fugle er at finde her:<br/>{{Citation|last=Skriver|first=Jan|title=Skoven bærer frø|date=2002|publisher=Netnatur.dk|url=http://netnatur.dk/netfauna/landskab/arkiv/skoven-baerer-frugt/|archiveurl=http://www.webcitation.org/5g0BUrXh1|archivedate=2009-04-13}}</ref>
== Olden og svineavl ==
Olden var afgørende for [[husdyr]]produktionen, især ''svineavlen'', hvor man talte om ''oldensvin'' og betalte ''oldengæld'' til ''skovejeren'' for at lade svinene "gå på olden". Når der var gode oldenår, kunne svinene lægge betydelige mængder [[fedt]] til (oldenflæsk) inden slagtningen hen under [[jul]]. Det er ikke mere end et par generationer siden, at næsten alt [[energi]]forbrug kom af menneskelig [[arbejdskraft]], og derfor var fedtindtagelse en bydende nødvendighed for at kunne klare hverdagen.
== Olden som menneskeføde ==
Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider.<ref>s. 111 i {{Citation|contribution=Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder|last1=Jensen|first1=Peter Mose|last2=Pedersen|first2=Vibeke Juul|year=2008|title=Midtjyske fortællinger 2008|publisher=Herning Museum|issn=1901-2144|url=http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf}}</ref> Bog har en fin nøddeagtig smag og egner sig som menneskeføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af [[garvesyre]], som giver dem en besk og snerpende smag.<ref>{{Citation|last=Rina|first=Kjeldgaard|title=En knasen i skovbunden|url=http://www.sns.dk/planteavl/Artikler/en%20knasen%20i%20skovbunden.pdf|archiveurl=http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf|archivedate=2005-05-18|date=2002-11-16}}</ref>
== Olden i litteraturen ==
| |||