Hellebæk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Linje 56:
Den første møllevirksomhed var en melmølle anlagt på Frederik IIs tid og formentlig for at forsyne Kronborg.
 
Fra 1576 findes en omtale i sundtoldsregnskaberne af arbejde med at rydde en mose på højre side af Hellebæks gård og bygge to dæmninger for "at driffve den Strøm, som plejer at løbe ned i Stranden, ind udvi Mølledammen og gøre en Grav derhos". Endvidere fremgår af regnskaberne, at både snedkere, tømrere, smede og andre håndværkere deltog i arbejdet på Hellebæks Mølle.<ref name="Thal1929">Thalbitzer (1929)</ref> I en befaling fra 9. december 1585 til Gert Rantzow, daværende befalingsmand på Kronborg fremgår, at kongen dette år nedsatte Matz v. Brunsvigs afgift 4 læster 3 pd rug årlig af de to møller ved Hellebæk. Der fandtes dette år således to møller ved Hellebæk.<ref name="Thal1929"/> En [[hammermølle]] blev anlagt omkring 1600 som en kobbermølle og grovsmedje og var i de næste år undertiden i privat eje, således var den en kort tid i hænderne på kobbersmed Henrik Ehm, der fra 1656 havde haft en kobbermølle ved Kronborg, men 1659 ombyttede den med [[Hammermøllen]] (Ehm ejede også en tid Holmegaard ved [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], som han 1662 skødede til Eiler Holck til S. Elkjær, kommandant på Kronborg); han havde den dog kun til 1664. Hammermøllen blev nogle år senere omdannet til geværfabrik af Staten under navnet "Kronborg Geværfabrik" (Peter Westhof fik i 1669 kongeligt brev på at drive den som sådan), men den forfaldt i de næste år og var på forskellige hænder, snart som forpagtning, snart som eje (flere gange var virksomheden nedlagt), indtil krigskommissær Stephen Hansen fik den 1743 og bragte den til fremdrift. I 1765 købte staten den af ham for 120.000 rigsdaler, men den 3. maj 1769 solgtes den igen til baron (senere greve) [[C.E.Heinrich Schimmelmann]] for 70.000 rigsdaler (efter at der året i forvejen havde været tale om at sælge den til [[J.F. Classen]]).<ref name="Trap57">[http://runeberg.org/trap/3-2/0071.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 57]</ref>
 
Gennem hele hammermøllens eksistens havde Hellebæk by kun oplevet en beskeden udvikling. I midten af 1800-tallet oplyses, at der i tilknytning til "Hammermøllen eller den Schimmelmannske Geværfabrik" hørte Værksteder, Officiant- og Arbeiderboliger, Hellebæk Capel og Skole". Ligeledes oplyses, at der i tilknytning til "Hellebækgaard ved Hellebæk, der tilhører det Schimmelmannske Fideicommis" hørte 52 huse.<ref>J.P. Trap: Kongeriget Danmark: Første Bind; Kjøbenhavn 1858, s. 79</ref> Omkring 1870 havde fabrikken ca. 100 fast ansatte.<ref>http://runeberg.org/trap/2-3/0071.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 35</ref>