Breaking the Waves: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Handling: + Spoilers + Priser
m Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra Tjalland (diskussion | bidrag)
Linje 44:
 
== Handling ==
{{Spoiler}}
 
Breaking the Waves' blev von Triers store internationale gennembrud. Han vandt til sin store skuffelse endnu engang 'kun' juryens specialpris i Cannes (Mike Leigh løb med Guldpalmerne), men filmen blev et tilløbsstykke verden over. For von Trier blev filmen også et spring over i en anden form for filmfortælling. Det er ikke længere den elaborerede stil, genreironien og de postmoderne universer, der driver værket. Snarere er følelsen alt. Filmen er det helt store melodrama om den unge skotske kvinde Bess (Emily Watson) og hendes kærlighed til sin elskede mand, Jan (Stellan Skarsgaard). Han invalideres i en arbejdsulykke, og i forsøget på at redde sin elskede ofrer Bess sig seksuelt til fremmede mænd. Det snerpede, calvinistiske miljø, der omgiver dem, er beskrevet med en næsten dokumentarisk realisme i Robby Müllers håndholdte cinemascope-billeder, og maleren Per Kirkeby har farvelagt en stribe landskabsvignetter. En fusion af det bedste fra Ken Loach, 70'ernes musikscene, Dreyer og Tarkovskij.<ref>{{Beskrivelse fra DFI}}</ref>
{{Slutspoiler}}
 
== Priser ==
 
Filmen vandt ved [[Filmfestivalen i Cannes]] i 1996 "Grand Prix"-prisen, der er den næstvigtigste pris ved filmfestivalen kun overgået af [[Den Gyldne Palme]].
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* {{Filmlinks}}
== Noter ==