Slaget om Guadalcanal: Forskelle mellem versioner

I den sidste uge af september og den første uge af oktober overførte Tokyo Express tropper fra den 2. japanske infanteridivision til Guadalcanal. Den japanske flåde lovede at støtte hærens planlagte offensiv, ikke bare ved at overføre de nødvendige tropper, udstyr og forsyninger til øen men også ved at optrappe luftangrebene på Henderson Field og ved at sende krigsskibe af sted for at bombardere flyvepladsen.<ref>Rottman, p. 61; Griffith, p. 152; Frank, p. 224, 251–254, 266–268, & 289–290; Dull, p. 225–226; and Smith, p. 132 & 158.</ref>

 

 

I mellemtiden overbeviste [[Millard Harmon|Millard F. Harmon]], chefen for de amerikanske hærstyrker i det sydlige stillehav Ghormley om, at de amerikanske marinestyrker på Guadalcanal havde brug for forstærkning hvis de allierede med held skulle forsvare øen under den næste forventede japanske offensiv. Den 8. oktober gik de 2.837 mand i 164. infanteriregiment i [[Americal Divisionen]] om bord på skibe i [[Ny Kaledonien]] for at blive sejlet til Guadalcanal med forventet ankomst den 13. oktober. For at beskytte transporskibene beordrede Ghormley Task Force 64, der bestod af fire krydsere og fem destroyere under kontreadmiral [[Norman Scott]] til at opfange og bekæmpe alle japanske skibe, som nærmede sig Guadalcanal og truede troppekonvojen.<ref>Frank, p. 293–297; Morison, p. 147–149; og Dull, p. 225. Da ikke alle skibe i Task Force 64 var til rådighed fik Scotts styrke betegnelsen Task Group 64.2. De amerikanske destroyere kom fra 12. eskadre og var under kommando af kommandør Robert G. Tobin på ''Farenholt''.</ref>