Versionen fra 6. aug. 2017, 08:29 redigér 188.179.123.130 (diskussion) småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. aug. 2017, 08:33 redigér fjern redigering 188.179.123.130 (diskussion) →‎Sprog: småret Gå til næste forskel →
Linje 131: == Sprog == Sproget var [[latin]], som [[Virgil]] fremhævede som en kilde til romersk sammenhold og tradition.<ref>Vergil, ''Aeneid'' 12.834 og 837; Bruno Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," translated by James Clackson, in ''A Companion to the Latin Language'' (Blackwell, 2011), side 549 og 563; J.N. Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," ''Classical Quarterly'' 53.1 (2003), side 184.</ref> Indtil ~~tidsperioden for~~ [[Alexander Severus]] (regerede 222-235), skulle romerske borgeres fødselsattester og testamenter ~~af romerske borger~~ skrives på latin.<ref>Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 186–187.</ref> Latin var sproget i domstolene i Vesten og i militæret i hele Imperiet,<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 554 og 556.</ref> men blev ikke pålagt officielt på folk bragt under romersk styre.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 549; Charles Freeman, ''The Greek Achievement: The Foundation of the Western World'' (New York: Penguin, 1999), side 389 til 433.</ref> Denne politik står i kontrast til den af [[Alexander den Store]], som forsøgte at pålægge [[Græsk (sprog)\|græsk]] i hele hans imperium som det officielle sprog.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 549, citing [[Plutarch]], ''Life of Alexander'' 47.6.</ref> Som en konsekvens af Alexanders erobringer, var græsk blevet det fælles sprog i det meste af det østlige Middelhav og ind i Lilleasien.<ref>[[Fergus Millar]], ''A Greek Roman Empire: Power and Belief under Theodosius II (408–450)'' (University of California Press, 2006), side 279; Warren Treadgold, "A History of the Byzantine State and Society" (Stanford University Press, 1997), side 5.</ref> Den "sproglige grænse" som opdelte romerriget imellem det latinske Vest og det græske Øst passerede igennem [[Balkan-halvøen]].<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 553.</ref>[[Fil:P.Ryl._I_61.tif\|left\|thumb\|250x250px\|En [[papyrus]] fra det 5. århundrede viser en sideløbende latinsk-græsk tekst i en tale af [[Marcus Tullius Cicero\|Cicero]].<ref>[[Cicero]], ''[[In Catilinam]]'' 2.15, [[Rylands Papyri\|P.Ryl.]] I 61 "[[recto]]".</ref>]]Romere som modtog en eliteuddannelse studerede græsk som et litterært sprog, og de fleste mænd af de regerende klasser kunne tale græsk.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 550–552.</ref> Den [[Julisk-Claudiske dynasti\|Julio-Claudiske]] kejseslægt opfordrede til høje standarder for korrekt latin (''Latinitas''), som i dag er identificeret som klassisk latin.<ref name="Rochette p. 552">Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 552.</ref> [[Claudius]] forsøgt at begrænse brugen af græsk og tilbagekaldte lejlighedsvis statsborgerskab for dem, som ikke kunne latin, mens han selv i det [[Det romerske Senat\|romerske senat]] brugte sin egen tosprogethed i kommunikationen med græsktalende ambassadører.<ref name="Rochette p. 552" /> Den romerske forfatter og sprogforsker [[Suetonius]], citerede ham som et eksempel på romerrigets ~~to sprog~~tosprogrthed.<ref>[[Suetonius]], ''Life of Claudius'' 42.</ref> I den østlige det af imperiet blev love og officielle dokumenter regelmæssigt oversat til græsk fra latin.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 553–554.</ref> Den daglige gensidighed af de to sprog er angivet med tosprogede inskriptioner, som undertiden endda skiftede frem og tilbage imellem græsk og latin.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 556; Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 200.</ref> Efter alle fribårne indbyggere i imperiet blev romerske statsborgere i 212 e.Kr., ville et stort antal romerske borgere ikke kunne have forstået latin, selv om det forventedes at de erhvervede mindst en symbolsk viden om sproget. Latin forblev dog en markør for "romerhed."<ref>Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 185–186, 205.</ref> Linje 140: Selv om græsk fortsatte som sproget i det byzantinske rige, var den sproglige fordeling i Østen mere kompleks. Et græsktalende flertal levede på den græske halvø, [[ægæiske øer]], det vestlige [[Anatolien]], større byer, og nogle kystområder.<ref>Treadgold, ''A History of the Byzantine State and Society'', p. 5.</ref> Ligesom græsk og latin, var det [[Thrakien\|thrakiske]] sprog af indo-europæisk oprindelse, som var blandt flere nu uddøde sprog i Anatolien.<ref>Miles, "Communicating Culture, Identity, and Power," p. 58; Treadwell, ''A History of the Byzantine State and Society'', pp. 5–7.</ref> Albansk ses ofte som en efterkommer af [[Illyrien\|Illyrisk]],<ref>Jump up ^ Fine, JA. The Early medieval Balkans. University of Michigan Press, 1991. p.10. Google Books</ref> selvom denne hypotese er blevet udfordret af nogle lingvister, som hævder, at det stammer fra daciansk eller thrasisk.<ref>Fine, JA. The Early medieval Balkans. University of Michigan Press, 1991. p.11. Google Books</ref> (illyrisk, [[Dacien\|daciansk]], og thrasisk kan dog også have dannet en undergruppe sammen). Forskellige [[afroasiatiske sprog]] såsom koptisk i Egypten, og aramæisk i Syrien og [[Mesopotamien]] blev aldrig erstattet af græsk.<ref name="Kreutz, Barbara M. 1996"/> == Samfund == [[Fil:Pompeii_family_feast_painting_Naples.jpg\|thumb\|En familiebanket afbildet på et vægmaleri fra Pompeji (1. århundrede e.Kr.)]]Romerriget var bemærkelsesværdigt multikulturelt med ''"en temmelig forbløffende sammenhængskraft"'' til at skabe en følelse af fælles identitet, som omfattede forskellige folkeslag indenfor et fælles politisk system over lang tid.<ref>Michael Peachin, introduction to ''The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World'' (Oxford University Press, 2011) p. 12.</ref> Den romerske vægt på at skabe offentlige monumenter og fællesarealer åbne for alle som fora, amfiteatre, racerbaner og bade, fremmede en fælles følelse af "romerskhed.<ref>Peachin, introduction to ''The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World,'' p. 16.</ref>

Romerriget: Forskelle mellem versioner