Romerriget: Forskelle mellem versioner

Sproget var [[latin]], som [[Virgil]] fremhævede som en kilde til romersk sammenhold og tradition.<ref>Vergil, ''Aeneid'' 12.834 og 837; Bruno Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," translated by James Clackson, in ''A Companion to the Latin Language'' (Blackwell, 2011), side 549 og 563; J.N. Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," ''Classical Quarterly'' 53.1 (2003), side 184.</ref> Indtil [[Alexander Severus]] (regerede 222-235), skulle romerske borgeres fødselsattester og testamenter skrives på latin.<ref>Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 186–187.</ref> Latin var sproget i domstolene i Vesten og i militæret i hele Imperiet,<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 554 og 556.</ref> men blev ikke pålagt officielt på folk bragt under romersk styre.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 549; Charles Freeman, ''The Greek Achievement: The Foundation of the Western World'' (New York: Penguin, 1999), side 389 til 433.</ref> Denne politik står i kontrast til den af [[Alexander den Store]], som forsøgte at pålægge [[Græsk (sprog)|græsk]] i hele hans imperium som det officielle sprog.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 549, citing [[Plutarch]], ''Life of Alexander'' 47.6.</ref> Som en konsekvens af Alexanders erobringer, var græsk blevet det fælles sprog i det meste af det østlige Middelhav og ind i Lilleasien.<ref>[[Fergus Millar]], ''A Greek Roman Empire: Power and Belief under Theodosius&nbsp;II (408–450)'' (University of California Press, 2006), side 279; Warren Treadgold, "A History of the Byzantine State and Society" (Stanford University Press, 1997), side 5.</ref> Den "sproglige grænse" som opdelte romerriget imellem det latinske Vest og det græske Øst passerede igennem [[Balkan-halvøen]].<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 553.</ref>[[Fil:P.Ryl._I_61.tif|left|thumb|250x250px|En [[papyrus]] fra det 5. århundrede viser en sideløbende latinsk-græsk tekst i en tale af [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]].<ref>[[Cicero]], ''[[In Catilinam]]'' 2.15, [[Rylands Papyri|P.Ryl.]] I 61 "[[recto]]".</ref>]]Romere som modtog en eliteuddannelse studerede græsk som et litterært sprog, og de fleste mænd af de regerende klasser kunne tale græsk.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 550–552.</ref> Den [[Julisk-Claudiske dynasti|Julio-Claudiske]] kejseslægt opfordrede til høje standarder for korrekt latin (''Latinitas''), som i dag er identificeret som klassisk latin.<ref name="Rochette p. 552">Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 552.</ref> [[Claudius]] forsøgt at begrænse brugen af græsk og tilbagekaldte lejlighedsvis statsborgerskab for dem, som ikke kunne latin, mens han selv i det [[Det romerske Senat|romerske senat]] brugte sin egen tosprogethed i kommunikationen med græsktalende ambassadører.<ref name="Rochette p. 552" /> Den romerske forfatter og sprogforsker [[Suetonius]], citerede ham som et eksempel på romerrigets tosprogrthedtosprogethed.<ref>[[Suetonius]], ''Life of Claudius'' 42.</ref>