Vilhelm Frederik af Nassau-Diez: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Linje 5:
 
== Liv og gerning ==
Som den anden og yngre søn syntes Vilhelm Frederik ikke bestemt til den karriere, han efterhånden ville følge. Han studerede ved [[Leiden Universitet]] og Universitetet i [[Groningen]] og efterfølgende tog en position i den nederlandske republiks hær, som hans forfædre og hans broder havde gjort. Som sådan var han juniorpartner af sin fremtidige svigerfar og svoger WilliamVilhelm II, hertug af Orange. Men hans ældre broder døde i aktion nær Hulst i 1640. Da HenryHenrik CasimirKasimir var ugift og ikke havde børn, arvede Vilhelm Frederik hans titler.
 
Da borgmesterenstillingen ikke var arvelig, lykkedes det kun Vilhelm Frederik at blive udnævnt i Friesland. Statholderskabet i Groningen og [[Drenthe]]<ref>Drenthe havde en autonom stilling men fik normalt samme statholder som Groningen</ref> gik til Frederik Henrik, men ikke uden en kamp med Vilhelm Frederik.<ref>{{Aut|[[Jonathan Israel|Israel, J.I.]]}} (1995), ''The Dutch Republic: Its Rise, Greatness and Fall, 1477–1806'', Oxford University Press,{{ISBN|0-19-873072-1}} hardback, {{ISBN|0-19-820734-4}} paperback, s. 538–539</ref> Efter Frederik Henriks død i 1647 lykkedes det Vilhelm også at efterfølge sin far også i disse to provinser som statholder. Først da WilliamVilhelm II døde i 1650, en uge før hans søn William III født, lykkedes det Vilhelm Frederik også at opnå statholderstillingen i de to andre provinser.
 
På den tid kunne han også have opnået stadtholderskabet i de fem andre provinser (Holland, Zeeland, Utrecht, Gelderland og Overijssel). Stadtholderskabet var trods alt en stilling, man blev udnævnt til. Nassau-familieens ældre gren kan have "første krav" til stillingen, men da "sagsøgeren" var et nyfødt barn (William III), skulle et sådant krav ikke tages alvorligt. For at undgå et skænderi med medlemmerne af den ældre gren (Vilhelm II's enke og mor) pressede Vilhelm Frederik ikke på hans personlige krav, men tilbød at tjene som løjtnantstatholder i de fem provinser, indtil spædbarnet William III ville blive gammel nok til selv at overtage.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 705</ref>