Versionen fra 7. aug. 2017, 10:12 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. aug. 2017, 10:19 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat intern henvisning Gå til næste forskel →
Linje 7: Som den anden og yngre søn syntes Vilhelm Frederik ikke bestemt til den karriere, han efterhånden ville følge. Han studerede ved [[Leiden Universitet]] og Universitetet i [[Groningen]] og efterfølgende tog en position i den nederlandske republiks hær, som hans forfædre og hans broder havde gjort. Som sådan var han juniorpartner af sin fremtidige svigerfar og svoger [[Vilhelm 2. af Oranien\|Vilhelm II af Oranien]]. Men hans ældre broder døde i aktion nær Hulst i 1640. Da [[Henrik Casimir 1. af Nassau-Diez\|Henrik Casimir]] var ugift og ikke havde børn, arvede Vilhelm Frederik hans titler. Da borgmesterenstillingen ikke var arvelig, lykkedes det kun Vilhelm Frederik at blive udnævnt i Friesland. ~~Statholderskabet~~[[Statholder]]skabet i Groningen og [[Drenthe]]<ref>Drenthe havde en autonom stilling men fik normalt samme statholder som Groningen</ref> gik til Frederik Henrik, men ikke uden en kamp med Vilhelm Frederik.<ref>{{Aut\|[[Jonathan Israel\|Israel, J.I.]]}} (1995), ''The Dutch Republic: Its Rise, Greatness and Fall, 1477–1806'', Oxford University Press,{{ISBN\|0-19-873072-1}} hardback, {{ISBN\|0-19-820734-4}} paperback, s. 538–539</ref> Efter Frederik Henriks død i 1647 lykkedes det Vilhelm også at efterfølge sin far også i disse to provinser som statholder. Først da Vilhelm II døde i 1650, en uge før hans søn Vilhelm III født, lykkedes det Vilhelm Frederik også at opnå statholderstillingen i de to andre provinser. På den tid kunne han også have opnået ~~stadtholderskabet~~statholderskabet i de fem andre provinser ([[Holland (provins)\|Holland]], [[Zeeland]], [[Utecht (provins)\|Utrecht]], [[Gelderland]] og [[Overijssel]]). Stadtholderskabet var trods alt en stilling, man blev udnævnt til. Nassau-familieens ældre gren kan have "første krav" til stillingen, men da "sagsøgeren" var et nyfødt barn (Vilhelm III), skulle et sådant krav ikke tages alvorligt. For at undgå et skænderi med medlemmerne af den ældre gren (Vilhelm II's enke og mor) pressede Vilhelm Frederik ikke på hans personlige krav, men tilbød at tjene som løjtnantstatholder i de fem provinser, indtil spædbarnet Vilhelm III ville blive gammel nok til selv at overtage.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 705</ref> [[File:Pieter Nason Wilhelm Friedrich (Nassau-Dietz) Governor of Frisia 1664.jpg\|thumb\|left\|Vilhelm Frederik af Nassau-Diez som ældre.]] Dette tilbud kunne være modtaget, hvis det ikke havde været for de begivenheder, der gik forud for Vilhelm IIs død. Vilhelm havde udført et militært statskup mod staterne i Holland under en strid om militærpolitikken. Vilhelm Frederik havde spillet en nøglerolle i kuppet ved at gøre et forsøg på at erobre [[Amsterdam]] med magt i august 1650. Selvom forsøget ikke var lykkedes, var kuppet ikke mislykket.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 604–605, 607</ref> Men efter Vilhelms død greb Holland regenter deres chance for at vende tilbage til ''status quo ante''. De besluttede at lade statholderskabet ledigt i deres provins, efterfulgt af de fire andre provinser, hvor Vilhelm havde været stadholder, og dermed startede den [[første statholderløse periode]]. På grund af hans rolle i kuppet var Vilhelm Frederik politisk uacceptabel, ikke kun som en stedfortræder for Vilhelm III, men også personligt. ~~Stadtholderskabet~~Statholderskabet var et provinsembede. På føderalt niveau havde Vilhelm II udfyldt stillingen som Unionens leder som sin fader og onkel inden ham. Vilhelm Frederik ville normalt normalt have været i kø for dette embede (trods alt var han en stadtholder selv), undtagen for den samme politiske ulempe, der blokerede hans udnævnelse til stadtholder i Holland. Igen tilbød han sig som løjtnant-kaptajn-general, men igen besluttede regenterne at lade funktionen stå ledig. Vilhelm Frederik fik ikke engang funktionen som fungerende øverstbefalende, der gik til en adelig fra Holland.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 707, 709</ref> Dette skulle blive Vilhelm Frederiks skæbne. Han forsøgte at optræde som Orange-partiets leder, i modsætning til [[Raadspensionaris]] under [[Johan de Witt]] og hans onkel [[Cornelis de Graeff]], men blev unormalt forhindret i dette af De Witt ved hvert skridt, han foretog. Den kendsgerning, at medlemmerne af den øverste gren af familien var mistænkelige for hans ambitioner, gjorde hans stilling endnu vanskeligere, selv efter at han var indgiftet i den ældre gren.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 717–720</ref> Linje 22: For et stykke tid i slutningen af 1650-erne syntes der at være en chance for at blive øverstbefalende som en del af et politisk kompromis, organiseret af De Witt, men der kom intet ud af det.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 728–736</ref> Kun under invasionen af [[Bernhard von Galen]] under den [[anden anglo-hollandske krig]], der truede hans hjemlands provinser [[Groningen (provins)\|Groningen]] og [[Friesland]] (Drenthe blev overvundet), blev han betroet en kommando på slagmarken. Han var vellykket i rekonstruktionen af en strategisk fæstning (Deilerschans), men kort efter døde han den 31. oktober 1664 ved en ulykke med en pistol, der fyrede uventet. Før sin død havde han overtalt staterne i Friesland, at hans søn [[Henrik Casimir 2. af Nassau-Diez\|Henrik Casimir II]] (der kun var 7 år gammel i 1664) skulle efterfølge ham som statholder. Staterne holdt deres ord og accepterede en "formynderregering" under den unge drengs moder, [[Albertine Agnes af Oranien-Nassau]]. Det frisiske ~~stadtholderskab~~statholderskab blev gjort arveligt i 1675. == Noter ==

Vilhelm Frederik af Nassau-Diez: Forskelle mellem versioner