Versionen fra 21. okt. 2006, 08:22 redigér Jens Peter Kaj Jensen (diskussion \| bidrag) 1.038 edits No edit summary		Versionen fra 21. okt. 2006, 08:37 redigér fjern redigering Jens Peter Kaj Jensen (diskussion \| bidrag) 1.038 edits m Præcisering af henvisning Gå til næste forskel →
Linje 4: Foruden naturrigdomme (som ingen angiveligt har større ret til end andre) er arbejde den eneste kilde til værdi. Et produkts værdi er således bestemt af, hvor meget (samfundsmæssigt nødvendigt) arbejde, der er medgået til at producere det. Når de, som arbejder og dermed skaber værdierne, alligevel ikke er de rigeste, må samfundets rige have tilegnet sig værdien af andre menneskers arbejde. Denne berigelse foregår således, at en [[kapitalist]] køber en (gerne mange) arbejder(e)s arbejdskraft og betaler værdien, der jo er den mængde arbejde, som det kræver at (re)producere arbejdskraften. Omsat i [[penge]] betyder det, at lønnen skal være netop så stor, at arbejderen kan købe de forbrugsgoder, der på det givne historiske stade kræves for at holde denne type arbejder i live fysisk, moralsk og ideologisk. Den mængde samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, som arbejderen gennem sin løn forbruger er imidlertid typisk betydeligt mindre, end den som han leverer til gengæld. Under [[~~kapitalismen~~kapitalisme]]n er arbejdskraften en vare, der altså sælges på et marked. Den udveksles med andre varer for penge. Arbejdskraften købes til sin værdi af en kapitalist. Når den er købt, skal den også forbruges. [[Arbejder]]en sættes med andre ord til at arbejde. Arbejderen producerer nemlig mere værdi, end han forbruger. Ganske som jægeren kunne nedlægge væsentligt flere dyr, end han og hans familie kunne spise. Forskellen er, at jægeren faktisk holdt inde med jagten, når han havde skaffet, hvad han formåede at sætte til livs. Anderledes forholder det sig med arbejderen, for han har solgt sin arbejdskraft og må derfor fortsætte med at producere selv efter, at han har frembragt en værdi svarende til, hvad han gennem sin løn forbruger. Til trods for ækvivalensbyttet fremkommer der en overskydende værdi – en merværdi, som tilfalder kapitalisten. Når der ovenfor tales om samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, henvises der til en særlig, abstrakt måleenhed:

Merværdi: Forskelle mellem versioner