Den Kongelige Belønningsmedalje: Forskelle mellem versioner

Belønningsmedaillen blev indstiftet [[4. september]] [[1865]] af [[Christian 9.]] i to grader, guld (fra [[1922]] forgyldt sølv) og sølv. Hertil kom i [[1889]]-[[1906]] den “mindre Guldmedaille”, som også kunne tildeles med krone. Den Kongelige Belønningsmedaille, der bæres i et rødt båndkrydsbånd med hvidt kors, viser på forsiden den regerende monarks portræt, på bagsiden en egekrans uden indskrift, men med plads til graveret inskription. Christian 9.s Belønningsmedaille havde en vinget [[genius]] på bagsiden ligesom medaljen Ingenio et arti. Belønningsmedaillen blev dengang tillige anvendt til belønning af navnlig udenlandske [[kunstner]]e; fx modtog [[Sarah Bernhardt]] medaljen i [[1880]], da hun var i [[København]]. De fleste medaljemodtagere var dog fremmede hoffunktionærer og andre, som fik den for personlige tjenester ved kongens udenlandsrejser o.l.

Siden [[1920'erne]] er Den Kongelige Belønningsmedaille hovedsagelig tildelt for lang og tro tjeneste i det danske erhvervsliv og i almindelighed for 50 års tjeneste i samme virksomhed. Den kunne tidligere ekstraordinært tildeles i [[Dannebrogordenen]]s båndkrydsbånd. Det var navnlig kvinder (som indtil [[1951]] ikke kunne dekoreres med ordener), der fik dette "damernes ridderkors". Medaljen har således i dag et meget bredt anvendelsesområde. Den sorterer under Kabinetssekretariatet.