Anders Arrebo: Forskelle mellem versioner

Arrebo fulgte i sin faders fodspor og læste [[teologi]] ved [[Københavns Universitet]], og allerede som 21-årig blev han ansat ved slotsmenigheden i [[København]]. Hans digteriske ambitioner kom til udtryk i lejlighedsdigte til kongen. Han vandt på den måde hurtigt kongen [[Christian 4.]]s gunst og blev i en meget ung alder – 31 år – udnævnt som [[biskop]] af [[Trondheim]] i [[1618]]. Denne stilling fik han ikke lov til at bestride i mange år, da han mistede embedet i [[1622]] pga. rygter om et skødeløst levned. I sommeren 1619 havde han deltaget i et bryllup, som havde varet i flere dage. Under festlighederne havde han deltaget i "jægerdansen", hvor parrene skiltes og, når det mødtes igen, omfavnede og kyssede hinanden. Værre var dog, at han en morgen i et fælles soverum for mænd og kvinder var blevet set kun halvt påklædt siddende på en seng i selskab med to kvinder.<ref>Tamm, s. 24f</ref> I 1621 havde han atter været til bryllup og havde her danset og sunget og endda drukket en skål til Sankt Benedikts minde, hvilket var upasseligt for en luteransk præst.<ref>Tamm, s. 25</ref> I 1622 kom Christian 4. til Norge for at deltage i rettertinget i Bergen, hvor Arrebo stod anklaget.<ref>Tamm, s. 24</ref> Retssagen skete med Christians personlige deltagelse og med norske biskopper og fem medlemmer af rigsrådet som dommere. Dommen faldt den 31. juli 1622 og lød på, at Arrebo ikke levede op til den norske kirkeordinans af 1607. Han blev dømt for "letfærdig sang at synge, unodelig dans at danse, Sankt Bents minde at drikke udi aftenlag og værtsskab, tromme at slå på til dans og sådanne rim at digte, som stor turbation medfulgte -- og det, som mere er, med at holde sig i enrum og på fordægtige steder til fremmede kvindespersoner og på sengen hos dennem, endogså ikke udi alle sine klæder -- hvilke fagter og gebærder allesammen ere imod den høviskhed og ærbarhed, som en [[superintendent]] og biskop bør at følge --."<ref name="Tamm 26">Tamm, s. 26</ref>

Efter detroniseringen flyttede han til [[Malmø]], og gav sig i kast med at oversætte Davids salmer fra [[Det Gamle Testamente]]. Udgivelsen blev en stor succes, så stor at den genetablerede hans renomme. Christian 4. sendte ham i [[1625]] et [[brev]], der eftergav ham hans forseelser, og gav ham lov til at bestride et præsteembede igen. Og præst blev han igen i [[Vordingborg]]<ref name="Tamm 26"/>, en post han bestred til sin død i 1637.

== VærkVærker ==

Hans forfatterskab kan inddeles i tre dele: Lejlighedsdigtningen, Davidssalmerne og [[Hexaëmeron (Anders Arrebo)|Hexaëmeron]], detet posthumt udgivneudgivet værk om skabelsen på vers.