Halveringstykkelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
stavefejl
Jeg har slettet en forkert bemærkning om at halveringstykkelsen skulle afhænge af intensiteten, og så har jeg skrevet formlen korrekt. Desuden har jeg tilføjet et afsnit om energiens betydning og anvendelser i sundhedsvæsenet
Linje 3:
(Halveringstykkelse er analog med [[halveringstid]]).
 
Vi ved fra matematikken, at når noget aftager med en fast procent, kaldes det eksponentiel vækst. Mange eksempler beviserviser, at strålings absorption i stof ofte kan beskrives nærmestmed nøjagtigtgod afpræcision ved en eksponentiel model. Altså, hvis strålingensstrålingen med oprindelig intensitet (I<sub>0</sub>) trænger gennem et lag/stof med tykkelsen (x), vil intensiteten på den anden side derved være således: <math>I = I_0 * a^x</math>. Den stoftykkelse (x<sub>1/2</sub>), som fører til en halvering af den såkaldte strålingsintensitet, kaldes for halveringstykkelsen. Ud fra teorien om eksponentielt aftagende funktioner ved vi derfor, at halveringstykkelse er givet ved denne formel: <math>x_{1/2} = log_{1/2}\log_{a}</math>.
 
<math>I = I_0 \cdot a^x</math>
For [[gammastråling]] gælder, at halveringstykkelsen i [[bly]], er særdeles mindre end halveringstykkelsen i vand. Den nøjagtige værdi afhænger af gammastrålingens energi <ref>[http://www.snow.edu/larrys/LabPicts/hvl_chart.htm Eksempler ]</ref>, altså hvor intens strålingen er. F.eks. har gamma-kilderne som benyttes i forbindelse med skolebrug en forholdsvis lille intensitet og derved en stor halveringstykkelse.
 
Den stoftykkelse (x<sub>1/2</sub>), som fører til en halvering af den såkaldte strålingsintensitet, kaldes for halveringstykkelsen. Ud fra teorien om eksponentielt aftagende funktioner ved vi derfor, at halveringstykkelse er givet ved denne formel:
Som et eksempel kan man nævne, at halveringstykkelsen i bly for stråling fra Ba-137 (som primært består af fotoner med energien 0,662 MeV) er ca. 6,5 mm <ref>[http://ozradonc.wikidot.com/caesium-137 Stråling fra Cs-137]</ref>.
 
<math>x_{1/2} = \frac{\log(\frac{1}{2})}{\log(a)}</math>
 
=== Anvendelser i sundhedsvæsenet m.v. ===
For [[elektromagnetisk stråling]], som fx [[gammastråling]], gælder, at halveringstykkelsen i materialer med høj densitet (fx [[bly]]), er meget mindre end halveringstykkelsen i fx vand eller luft. Halveringstykkelsen afhænger derimod ikke af strålingens intensitet
 
Halveringstykkelsen afhænger desuden kraftigt af strålingens fotonenergi. Dette er fx vigtigt i sundhedsvæsenet. Til en røntgenundersøgelse hos tandlægen udsættes man for stråling med fotonenergier omkring 0,05 MeV, og personalet kan derfor opnå god beskyttelse blot med et blyforklæde (halveringstykkelse ca. 0,1 mm i bly) eller ved at gå om bag en mur (halveringstykkelse ca. 1 cm i beton).
 
Helt anderledes er det ved strålebehandling af kræft. Her benytter personalet ikke blyforklæder, da disse ikke yder nævneværdig beskyttelse ved de høje fotonenergier, som anvendes her (måske 5 MeV). En almindelig betonmur er heller ikke tilstrækkelig - denne kun vil tage omkring halvdelen af strålingen (halveringstykkelse ca 10 cm i beton). I stedet er disse faciliteter beskyttet af blymure (halveringstykkelse cirka 1 cm i bly).
 
Som et tredje eksempel, som er relevant for de gammakilder som benyttes til skolebrug, kan man nævne, at halveringstykkelsen i bly for stråling fra Ba-137 (som primært består af fotoner med energien 0,662 MeV) er ca. 6,5 mm <ref>[http://ozradonc.wikidot.com/caesium-137 Stråling fra Cs-137]</ref>.
 
=== Fysikken bag begrebet ===
Dæmpning af [[elektromagnetisk stråling]] i materialer kan grundlæggende forklares ved tre forskellige processer, nemlig [[wikipedia:Photoelectric_effect|den fotoelektriske effekt]], [[wikipedia:Compton_scattering|Compton-spredning]] og [[wikipedia:Pair_production|pardannelse]]. Hvilken af de tre effekter der er dominerende varierer efter fotonenergien. Fotoelektrisk effekt dominerer ved lave energier ([[UV-stråling]] og til dels [[røntgenstråling]]), mens Comptonspredning begynder at dominere ved typiske røntgen- eller gammastrålingsenergier. Pardannelse kan ikke finde sted for fotonenergier under 1,022 MeV, og (afhængigt af materialet ) skal man typisk op på væsentligt højere energier inden effekten begynder at spille en nævneværdig rolle.
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==