Forskel mellem versioner af "Peter Heise"

6.651 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
udvidet en smule
m (Flertydige)
(udvidet en smule)
'''Peter Arnold Heise''' ([[11. februar]] [[1830]] i [[København]] – [[12. september]] [[1879]] i [[Taarbæk]]) var en [[Danmark|dansk]] [[romantikken|romantisk]] [[komponist]] og organist. Han er mest kendt for at have skrevet musik til populære sange i [[Højskolesangbogen]], en række romancer for sang og klaver samt [[opera]]en ''[[Drot og marsk]]'', der er med i [[Kulturkanonen]] for [[partiturmusik]].
 
== BiografiLiv og gerning ==
PeterHans Heisefødsel togkostede moderen livet, hvad der gjorde hjemmet noget trist og foranledigede, at han i sine barndomsår tilbragte megen af sin tid hos den nær forbundne familie [[filosofikumSibbern]],. menHans begyndtemusikalske begavelse trådte ikke somsærlig planlagttidlig frem; han bestemtes til studeringerne og sattes i [[juralatinskole]]studiet. IFørst stedetdan studeredehan var 12 år gammel, fik han en lærer i klaverspil, og nu begyndte sansen for musik at vågne hos ham og udviklede sig med voksende styrke således, at han efter at være bleven student i 1847 definitivt besluttede at opgive studierne og alene at dyrke musikken. Han studerede derefter i 1-1½ års tid musikteori hos [[A.P. Berggreen]], der kom til at præge Heises værker med sine tanker om den danske folkeviser som basis for musik i en national ånd., Hanog fulgterejste dettederpå opi med[[1852]] et studieophold itil [[Leipzig]], ihvor han studerede videre ½ år under [[1852M. Hauptmann]]s ledelse på et tidspunkt, hvor den tyske [[Nationalromantikken|nationalromantik]] var fremherskende.<ref name="DBL 282">[http://runeberg.org/dbl/7/0284.html DBL, s. 282]</ref> Efter sin hjemkomst i 1853 levede han i København som musiklærer.<ref name="DBL 282"/>
 
Umiddelbart efter studentereksamen blev han medlem af [[Studenterforeningen]] og bevarede hele livet en nær kontakt med dette miljø. I årene fra [[1854]]-[[1857]] var han hjælpedirigent i [[Studentersangforeningen]]. I disse år skrev han musik til mange sange i [[Jens Christian Hostrup|Hostrup]]s komedier og vaudeviller. Derefter blev han ansat ved [[Sorø Akademi]]<ref name="DBL 282"/>, hvor han fungerede som organist og musiklærer [[1857]]-[[1865]].
 
I [[1859]] var blev han gift med [[Vilhemine Hage|Ville (Vilhelmine) Hage]], datter af storkøbmanden [[Alfred Hage (handelsmand)|Alfred Hage]]<ref name="DBL 282"/>, og kunne derfor leve sit liv uden økonomiske bekymringer. Familien flyttede [[1865]] tilbage til [[København]], hvor Heise resten af sit liv koncentrerede sig om at komponere. Han var i stand til at foretage hyppige og lange rejser til [[Italien]] i [[1861]]-[[1862]], [[1867]], [[1868]]-[[1869]] og [[1879]] og var også i [[Paris]] i foråret [[1865]]. I Italien mødte han den norske digter [[Bjørnstjerne Bjørnson]], hvis tekster han flittigt brugte af, men også en kreds af italienske musikere i [[Rom]], blandt andre komponisten og pianisten [[Giovanni Sgambati]], der inspirerede ham til en række kammermusikværker.
 
Den lige så beskedne som begavede komponists liv blev afbrudt på dets højdepunkt, netop som "''Drot og Marsk''" havde vakt håbet om en frugtbringende ny virksomhed for den danske scene, ved Heises død den 12. september 1879. Ved afsløringen af hans marmorbuste, skænket Studentersangforeningen af hans efterlevende enke, blev i marts 1887 givet en mindekoncert i [[Københavns Universitet|universitetet]]s festsal, hvor samtlige udførte kompositioner vare af ham, og hvor hans ven Chr. Richardt i varme ord tolkede det tab, man havde lidt ved Heises tidlige bortgang.<ref name="DBL 284"/>
 
Heise beskrives som en munter, men beskeden mand, der ikke havde noget ønske om at profilere sig. Med sin på en gang beskedne og kritisk-aristokratiske holdning til sin samtids musikliv befandt han sig bedst i en snæver vennekreds, hvor hans usnobbede naturlighed og varme humor kunne udfolde sig. Mange af hans værker forblev utrykte, og ingen af dem har opusnumre eller kompositionsdato. Men på trods af hans næsten flegmatiske indstilling, blev han anerkendt som sin tids betydeligste vokalkomponist.
== Musikken ==
{{uddybende|Liste over Peter Heises værker}}
Heise varblev allerede i samtiden anset som en af kæmperne i 1800-tallets danske musik. Hans indsats var markant på to områder: [[Romance (musik)|romance]]n og den store opera. Selv om hans operaproduktion var begrænset, fik hans hovedværk [[Drot og Marsk]] prædikatet "Den bedste danske opera i 1800-tallet". Den blev lunkent modtaget fra starten, men blev siden mere populær og spilles stadig. Hans sange og romancer var derimod talrige. Udviklingen af den danske sang startedevar startet i 1790’erne med [[Johann Abraham Peter Schultz|Schultz]] og den videreførtes af [[C.E.F. Weyse|Weyse]] og [[Gade]]. Mange andre bidrog, men Heise forfinede genren, og romancetraditionen kulminerede med den 20 år yngre [[P.E. Lange-Müller]] i slutningen af 1800-tallet. Derpå indtrådte en reaktion i starten af 1900-tallet anført af [[Thomas Laub]] og [[Carl Nielsen]]. De ønskede, at den danske sang skulle være enklere og nemmere at synge. Deres ideer blev videreført af bl.a. [[Poul Schierbeck]] og [[Thorvald Aagaard]] for så at ebbe ud omkring [[1950]] med bl.a. [[Otto Mortensen]].
 
=== Tidlige værker ===
Heises mesterskab bygger på hans evne til, med respekt for den strofiske form, at bygge sine sange op i klart overskuelige forløb med en fint formet melodik uden lige i dansk romancekunst. Han viser allerede tidligt en sikker sans for at indfange et natur- eller kærlighedsdigts stemning, og tilføje et klaverakkompagnement, der udøver en klangligt forfinet og musikalsk medtolkende funktion.
I hans tidligste kompositioner mærkes påvirkningen af Weyses romancer; dog synes ved siden deraf et ejendommeligt naturel at skimte frem, som i den lille vuggesang af "''Aladdin''" ("Visselulle nu, Barnlil"), der i følge traditionen i den Sibbernske kreds skal være hans første arbejde. Men snart fik han også fra [[Niels W. Gade]], hvem han sandsynligvis først er kommen i berøring med i konferensråd Holms musikalske hjem, hvor kvartetspillet drog ham stærkt til sig, en påvirkning, som blev af betydning for hans udvikling. Studenterlivet, som han deltog i med liv og lyst, og dirigentvirksomheden i Studentersangforeningen affødte karakteristiske og ungdommelig friske sangkompositioner både for flere stemmer, fx. studentersangen "Vi er en liden, men modig Hær" (1854), "Det er Efteraar" (1855) og den morsomme "Tre Katte" (1858), og for en stemme, som viser til [[Hostrup]]s stykker, fx. "Soldaterløjer" (1850), og nogle hæfter med romancer til tekster af [[Ploug]], [[Winther]], [[Hauch]] med flere. Også større arbejder foreligger fra denne tid, således "Indvielseskantate",<ref name="DBL 282"/> tilegnet konferensraad Holm (1851), den fornøjelige og meget kendte ruskantate til tekst af [[Chr. Richardt]] og Hostrup (1856) og afskedskantaten til Hostrup. I 1856 komponerede han endelig sin ouverture til "''Marsk Stig''", hans første arbejde for orkester, der udførtes i Musikforeningen i 1858, og hvis virkningsfulde instrumentation uden tvivl var en frugt af påvirkningen fra Gade.<ref name="DBL 283">[http://runeberg.org/dbl/7/0285.html DBL, s. 283]</ref>
 
=== Værker fra opholdet i Sorø ===
Heise debuterede som komponist i [[1848]] med en studenterforeningskantate og skrev derpå en lang række romancer. Han skrev også klavermusik, kammermusik og en symfoni samt scenemusik mm. Klaverkvintetten fra [[1869]] nævnes som det bedste danske eksempel i den genre. Dertil kommer en klavertrio i E<sup>b</sup>-dur, 6 strygekvartetter, nogle stykker for cello og klaver, og en violinsonate. Hans største enkeltbedrift er dog operaen ''[[Drot og marsk]]'' med [[libretto]] af [[Christian Richardt]], der blev uropført på [[Det kongelige Teater]] [[25. september]] [[1878]].
Opholdet i det stille Sorø, der ved et lykkeligt familieliv med hans kunstforstandige hustru afløste det mere urolige studenterliv i hovedstaden, gav ham ro til at forsøge sig i større kompositionsformer. I 1860 skrev han "Efteraarsstormene" for soli, kor og orkester, der samme år blev fremført i Musikforeningen i København; der efter fulgte det storslåede "Bergliot" for solo og orkester samt symfoni i D-mol, hvilke arbejder dog først kom til udførelse efter hans tilbagekomst fra Sorø. Virksomheden ved akademiet tiltalte hans ungdommelige sind meget, og han arbejdede med iver og energi med sine små og store elever således, at han fik bragt en hidtil ukendt flugt i det musikalske liv i byen, men i længden følte han savnet af de impulser, som det fyldigere liv i hovedstaden kunne yde, og da hans økonomiske kår gjorde ham uafhængig af hensynet til et levebrød, tog han i 1865 sin afsked og flyttede tilbage til København, hvor han der efter levede uden nogen offentlig stilling, alene beskæftiget med sin kunst.<ref name="DBL 283"/>
 
=== Værker efter tilbagekomsten til København ===
Efter Heises død udkom tre bind med ''Romancer og Sange'', der opsamlede tidligere trykte sange og hidtil ikke udgivne. Bøgerne indeholder i alt 187 sange og romancer, men hvis man tæller dem med, der stammer fra diverse skuespil, kommer man op på i alt ca. 300. Nogle musikforskere har ment, at hvis Heise havde skrevet til tyske tekster, ville hans romancer i dag være verdenskendte.
Allerede før sin afrejse til Sorø havde han påbegyndt kompositionen af en opera, "''Paschaens Datter''", til tekst af [[H. Hertz]]. Dette arbejde, som han havde fortsat under Sorø-opholdet, fuldendtes nu og indleveredes til [[Det kgl. Teater]], hvor det dog først opførtes i 1869. Som skreven i den traditionelle stil vakte operaen trods de lyriske partiers melodiskjønhed ikke særlig stor opmærksomhed og holdt sig kun i 2 sæsoner.<ref name="DBL 283"/> Heller ikke hans musik til balletten "''Cort Adeler''" (opført 1870) formåede at skaffe sig et langt liv på scenen (den yndefulde og karakteristiske indledning, "Folkeliv paa Piazzettaen", blev dog senere (1890) benyttet af [[Fr. Rung]] i balletten "''En Karnevalsspøg i Venedig''").<ref name="DBL 283"/> Imidlertid drog den dramatiske tonedigtning ham fortsat til sig; foruden alt tidligere til "''Palnatoke''" (1867) skrev han musikken til [[Ibsen]]s "''Kongsæmnerne''" (1871), til [[Recke]]s "''Bertran de Born''" (1873), som gjorde stormende lykke, og til Munchs "''Fjældsøen''" (1875),<ref name="DBL 283"/> og endelig opførtes den [[25. september]] [[1878]] hans anden opera, "''Drot og Marsk''" til tekst af Chr. Richardt, som, indledt med den tidligere komponerede ouverture til "''Marsk Stig''", gjorde et gribende indtryk<ref name="DBL 283"/> og blev et betydningsfuldt led i den nationale opera, i det han i dette arbejde har forladt den overleverede stil og, sluttende sig til den nyere skoles principper, skabt et virkeligt sangdrama, hvori tillige hans egen ejendommelige kunstnerindividualitet er bevaret.<ref name="DBL 284">[http://runeberg.org/dbl/7/0286.html DBL, s. 284]</ref>
 
Til sangfesten i København i 1868 komponerede han "Volmerslaget" for mandsstemmer med blæseorkester. I Musikforeningen opførtes 1873 hans koncertstykke "''Tornerose''" for soli, kor og orkester, som blev udgivet af Samfundet for dansk Musik, og hvori den bekendte sang: "Saa længe jeg kan mindes" forekommer. Af egentlig kammermusik er intet fremkommet for offentligheden; iblandt hans efterladte arbejder findes en violinsonate, komponeret omkring 1857, og en klaverkvintet, skreven under et ophold i Rom i 1869. End videre har han skrevet "Kong Hakes Ligfærd" for mandskor, "Skovbækken", "Foraar og Sommer" og en del mandskvartetter, som "Jylland mellem tvende Have", "Hurra, Kammerater", "Dans, ropte Felen", "De smukke" med flere.<ref name="DBL 284"/>
 
=== Romancer og sange ===
Hvad der dog særlig har gjort Heise til den bekendte danske komponist er den lange række af romancer og sange, som går lige fra hans første ungdomsdage indtil hans død og viser den geniale og fint forstående komponists smukke og harmoniske udviklingsgang fra det næsten Weyseske udgangspunkt til de derfra så aldeles forskellige "Dyveke-Sange" og "Farlige Drømme". Til de ejendommeligste og for Heise mest typiske høre i denne rigdom, foruden de nys nævnte 2 samlinger, sangene: "Husker du i Høst", "Højt over Bøgens Top" samt "Sange af Shakspeare", "Bergmanden", "Digte fra Middelalderen", "Sydlandske Sange", "Erotiske Digte af Aarestrup", "Engelske Sange", "Gudruns Sorg" og "Samson". En samlet udgave af hans romancer og sange (i alt 187) udkom efter hans død i 3 bind.<ref name="DBL 284"/>
 
Heises mesterskabmusikalske byggerkvalitet byggede på hans evne til, med respekt for den strofiske form, at bygge sine sange op i klart overskuelige forløb med en fint formet melodik uden lige i dansk romancekunst. Han viser allerede tidligt en sikker sans for at indfange et natur- eller kærlighedsdigts stemning, og tilføje et klaverakkompagnement, der udøver en klangligt forfinet og musikalsk medtolkende funktion.
 
Nogle musikforskere har ment, at hvis Heise havde skrevet til tyske tekster, ville hans romancer i dag være verdenskendte.
 
Den musikalske inspiration kom fra blandt andet [[Ludwig van Beethoven]], [[Felix Mendelssohn]] og [[Robert Schumann]]. Stilmæssigt startede han i [[klassicisme]]n, men endte i en mere ekspressiv og dramatisk [[Romantikken|romantik]].
 
* [http://da.wikisource.org/wiki/Kategori:Peter_Heise_komponist Sange i Wikisource]
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
93.383

redigeringer