Tjekkiet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Indsat ord
Ordændring
Linje 118:
Tjekkiet opstod som en selvstændig stat i slutningen af det 9. århundrede som [[Hertugdømmet Bøhmen]], der var underlagt [[Stormähren]]. Med Stormährens fald i 907 overtog Bøhmen under [[přemysliderne]] rollen som områdets vigtigste magt. I 1002 blev hertugdømmet officielt anerkendt som en del af [[Det tysk-romerske Rige|Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation]].<ref>Mlsna, Petr; Šlehofer, F.; Urban, D. (2010). [http://www.vlada.cz/assets/udalosti/vystavy/Cesty-ceske-ustavnosti.pdf "The Path of Czech Constitutionality"] (PDF). ''1st edition'' (in Czech and English). Praha: Úřad Vlády České Republiky (The Office of the Government of the Czech Republic). pp. 10–11. Retrieved 31 October 2012.</ref><ref>Čumlivski, Denko (2012). [https://web.archive.org/web/20121128035158/http://www.nacr.cz/zpravy/zlatabula800.aspx "800 let Zlaté buly sicilské"](in Czech). National Archives of the Czech Republic (Národní Archiv České Republiky). Archived from [http://www.nacr.cz/zpravy/zlatabula800.aspx the original] on 28 November 2012. Retrieved 31 October2012.</ref> I 1198 rejste det sig som [[Kongeriget Bøhmen]], der nåede sin største udstrækning i det 14. århundrede. Udover Bøhmen herskede [[Bøhmens regenter|den bøhmiske konge]] også over markgrevskaberne Mähren, [[Oberlausitz]] og [[Niederlausitz]], samt de såkaldt [[schlesiske hertugdømmer]]. Kongen var som [[kurfyrste]] med til at vælge [[Tysk-romerske kejsere|den tysk-romerske kejser]] og Prag var af flere omgange mellem det 14. og 17. århundrede kejserlig hovedstad. Det 15. århundredes protestantiske [[Hussitterkrigene|Hussitterkrige]] medførte bl.a., at Bøhmen blev ramt økonomiske handelsblokader. Kongeriget måtte også modstå fem sammenhængende [[korstog]], der alle var romerkirkens forsøg på at tvinge Bøhmen tilbage i den katolske fold.
 
Efter [[Slaget ved Mohács]] i 1526 blev Bøhmen gradvist indlemmet i [[Habsburgske monarki|det habsburgske monarki]], der foruden Bøhmen bestod af [[Hertugdømmet Østrig]] og [[Kongeriget Ungarn]]. [[Den bøhmiske opstand|Den Bøhmiske Opstand]] (1618-20) mod de katolske [[Habsburgerne|habsburgere]] førte til [[Trediveårskrigen]]. Bøhmen tabte krigens afgørende [[Slaget ved Det Hvide Bjerg|slag ved Det Hvide Bjerg]] i 1620, hvorefter habsburgerne konsoliderede deres magt, udryddede protestantismen og genindførte katolicismen. De påbegyndte også en [[Germanisering|fortyskning]] af det bøhmiske samfund. Kongeriget Bøhmen blev ved det tysk-romerske riges opløsning i 1809 indlemmet i [[Kejserriget Østrig]]. I denne periode oplevede [[Tjekkisk (sprog)|det tjekkiske sprog]] en opblomstring som følge af en omfattendefornyet [[Nationalromantikken|nationalromantik]]. De tjekkiske områder blev i løbet af det 19. århundrede kejserrigets industrielle kraftcenter. Tjekkiet udgjorde også kernen i [[Tjekkoslovakiet|Republikken Tjekkoslovakiet]], der blev dannet i 1918 med opløsningen af [[Østrig-Ungarn]].
 
Tjekkoslovakiet forblev, som det eneste land i denne del af Europa, et demokrati i mellemkrigstiden. Under 2. verdenskrig blev den tjekkiske del af Tjekkoslovakiet imidlertid besat af Tyskland. Området blev befriet af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] og [[USA|amerikanske]] tropper i 1945. Efter krigen blev størstedelen af [[Sudetertysker|Tjekkiets tysktalende befolkning]] udvist fra landet. Ved parlamentsvalget i 1946 vandt Det Tjekkoslovakiske Kommunistparti 114 ud af 300 mandater. I 1948 kuppede partiet magten i landet, hvorefter Tjekkoslovakiet blev omdannet til en kommunistisk [[etpartistat]] under sovjetisk indflydelse. I 1968 kulminerede en stigende utilfredshed med styret i det såkaldte [[Foråret i Prag|Pragforår]], der dog sluttede med den [[Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet|militære indgriben fra Sovjetunionen]].