Den Røde Hær: Forskelle mellem versioner

'''Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær''' ({{lang-ru|Рабоче-крестьянская Красная армия}}, РККА, {{Lit|Rabotje-krestjanskaja Krasnaja armija}}, '''RKKA''', ofte forkortet på russisk til ''Красная aрмия''; '''KA''', på dansk: '''Den Røde Hær''') var hæren og flyvevåbnet den [[Russiske SFSR|Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik]], og efter 1922 [[Sovjetunionen|Unionen af socialistiske sovjetrepublikker]]. Hæren blev etableret umiddelbart efter [[Oktoberrevolutionen]] i [[1917]], hvor [[bolsjevik]]kerne opbyggede en hær for at modsætte sig de allierede militære styrkers, især [[Den Hvide Hær]]s, angreb på den nye stat, under den russiske borgerkrig. Fra februar 1946 kom Den Røde Hær, sammen med den sovjetiske flåde, til at udgøre de vigtigste komponenter i de sovjetiske væbnede styrker, der fik det officielle navn "Den sovjetiske hær" ({{lang-ru|Советская Армия (СА)}}, {{Lit|Sovetskaja Armija}}) indtil opløsningen af Sovjetunionen i december 1991. Vesten fortsatte imidlertid med at kalde hæren 'Den Røde Hær' under [[Den Kolde Krig]].

Den Røde Hær betragtes som den afgørende landstyrke, der sikrede [[De Allierede|de allieredes]] sejr i [[Europa]] under [[Anden Verdenskrig]]. Under operationer på [[Østfronten under 2. verdenskrig|Østfronten]], nedkæmpede Den Røde Hær 75% -80% af de tyske landstyrker ([[Værnemagt|Wehrmacht]] og [[Waffen-SS]]), der var indsat i krigen.

Den Røde Hær blev dannet den [[15. januar]] [[1918]] på grundlag af den allerede eksisterende [[Den Røde Garde (Rusland)|Røde Garde]]. Den officielle hyldestdag for den Røde Hær, den 23. februar, markerer dagen for den første masseindskrivning i hæren foretaget i [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]] samt den første egentlige krigshandling mod den tyske besættelse. Den blev en vigtig national helligdag i Sovjetunionen og er stadig i dag helligdag i Rusland. Den blev kaldt ”den Røde Hærs Dag”,; i dag hedder den ”Dagen for Moderlandets Forsvarere”. Lev Trotskij, der var krigskommissær fra [[1918]] til [[1924]], menes at være den egentlige grundlægger af den Røde hær.

I begyndelsen fungerede den Røde Hær som en frivillig enhed uden [[Militær rang|rang]] og distinktioner. Officererne blev endda valgt på [[demokrati]]sk vis. Men fra den [[29. maj]] [[1918]] blev der indført [[værnepligt]] for alle mænd mellem 18 og 40 år. For at håndtere de mange værnepligtige, blev der oprettet regionale ”militære [[kommissariat]]er” (ikke at forveksle med [[krigskommissariatet]]) rundt omkring i Sovjetunionen.

Alle enheder i den Røde Hær fik udpeget en 'politisk [[kommissær]]', der havde beføjelser til at omstøde enhver ordre, han måtte finde i strid med [[Sovjetunionens kommunistiske parti|kommunistpartiets]] principper. Partiledelsen mente, at det var nødvendigt med fuld politisk kontrol over militæret, især fordi den Røde Hær i høj grad bestod af officerer fra den tidligere kejserlige hær. Fra 1941 ophævede Sovjetunionens kommunistiske parti midlertidigt ordningen med politiske kommisærerkommissærer og genindførte formel militærrang og dekorationer.{{Sfn | Glantz | 2005 | p = 181}}

Da [[Nazi-Tyskland]] [[Operation Barbarossa|angreb]] [[Sovjetunionen]] den [[22. juni]] [[1941]], bestod den Røde Hær af omkring 1.5 millioner mand, der var dårligt forberedt på krig. Politiske udrensninger i hærens officerskorps især i den øverste ledelse havde svækket den, og [[soldat]]erne manglede erfaring og træning. I krigens første uger blev store dele af det sovjetiske [[luftvåben]] udslettet, mens flyene stod på jorden. I samme periode blev store, sovjetiske hærenheder, flere hundredetusindehundredtusinde soldater, omringet af de fremrykkende tyske troppers [[blitzkriegBlitzkrieg]]. Mange af dem overgav sig til tyskerne.

De sovjetiske soldater blev mejet ned på slagmarken. Det var et resultat af utilstrækkelig implimenteringimplementering af efter erfaringerne fra [[Vinterkrigen]] og observationerne af den tyske Blitzkriegstaktikblitzkriegstaktik mod [[Frankrig]]. Sovjet var begyndt at efterligne tyskerne og placere de fleste panserkøretøjer i store, fuldt mekaniserede divisioner og korps. Denne reorganisering var imidlertid kun delvis gennemført, da Barbarossa gik i gang, da der ikke var tilstrækkelig mange kampvogne til rådighed til at bringe de mekaniserede korps op på den ønskede styrke.

Fra omkring [[1985]] til [[1990]] begyndte den nye sovjetiske leder, [[Mikhail Gorbatjov]], at indskrænke hæren og de enorme økonomiske resurser, den lagde beslag på. Hæren blev langsomt reduceret, og i [[1989]] havde den sovjetiske hær trukket sig ud af alle [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-lande. Samme år trak Sovjetunionen også sine tropper ud af Afghanistan.