Følelse (emotion): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Brams (diskussion | bidrag) m →Følelse som emotion: link til Charles Le Brun |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Fodnoter: Følelserne vurderet af Platon og Aristoteles. |
||
Linje 11:
== Følelse og fornuft ==
I [[rationalitet|rationelle videnskabelige modeller]] antages det, at der kan etableres en "højere fornuft", som bygger på observationer og [[data]] og derfor "overvinder" følelserne som grundlag for handling.<ref name="Mar19"> March (1995), s. 19</ref> Denne indfaldsvinkel tilsidesætter eller undervurderer problemløsning baseret på erkendelse eller oplevelse,<ref>Ziehe (1997), s. 129f.</ref>. En mulig løsning på dette dilemma er at erkende, at enhver handling er baseret på fortolkninger, der inddrager følelser, hvilket bandt andet betyder, at valget mellem forskellige alternativer i en [[beslutningstagen|beslutningsproces]] inddrager følelser, fx begejstring eller afsky.<ref name="Mar26"> March (1995), s. 26</ref>
== Følelsernes historie ==
[[Platon]] anså modsætningerne mellem fornuft og følelser som en grundlæggende [[konflikt]] i menneskets sind - ofte beskrevet med en [[metafor]] om fornuften som "herre" og følelserne som "[[Slaveri|slave]]". [[Aristoteles]] havde derimod en naturalistisk forståelse af følelser, og beskrev dem som meningsfyldte [[fænomen]]er knyttet til visse sansefornemmelser, sammenhænge og forestillinger. Følelser kan ifølge Aristoteles være fornuftige nok, hvis de bedømmer verden på en korrekt eller retfærdig måde. I ''Retorikken'' analyserer han, hvordan ulige følelser virker i menneskelig samhandling ved at være drivkraften, når mennesker skifter mening eller tager afgørelser. En klog forvaltning af følelserne er nært forbundet med betingelser og muligheder for lykke (''eudaimonia''). I ''Den nikomakiske etik'' diskuterer Aristoteles, hvordan mennesket kan dyrke kloge handlingsmønstre og bringe sit følelsesliv under kontrol. "[[Den gyldne middelvej]]" er i denne sammenhæng at balancere erfaringernes yderpunkter på fornuftigt vis, til en praktisk visdom (''fronesis''). <ref>http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/fronesis</ref> Fravær af frygt kan - i form af dumdristighed - være ligeså destruktivt som for stærk frygt; ligesom det er vigtigt at udtrykke sin vrede overfor den rigtige person, på det rigtige vis, tidspunkt og sted. Aristoteles' forståelse af følelsernes rolle i vore liv foregriber flere moderne teorier om emotioner i psykoterapi. <ref>http://www.psykologtidsskriftet.no/index.php?seks_id=330148&a=3 Aslak Hjeltnes, UiB: "Fornuft og følelser i psykoterapiens historie", ''Tidsskrift for Norsk psykologforening'', 2013</ref>
== Fodnoter ==
<div class="references-small">{{Reflist}}</div>
== Litteratur ==
{{refbegin}}
| |||