Kreis Dithmarschen: Forskelle mellem versioner

[[Reformationen]] bragte indre uroligheder i Ditmarsken, og faren udefra blev stadig mere truende, da [[Christian 3.]]s broder, hertug [[Adolf af Holsten-Gottorp]] var opsat på at undertvinge de trodsige bønder. Forgæves havde han opfordret Christian 3. til at tage del i toget. Da denne 1559 var død, besluttede han sig til at foretage det på egen hånd, men den danske statholder i Hertugdømmerne, [[Henrik Rantzau]], røbede planen for [[Frederik 2. af Danmark|Frederik 2.]], som, tillige med sin broder [[Hans den Yngre|Hans]], således blev parthaver i toget. Med en hær på 20.000 Mand under anførsel af den gamle [[Johan Rantzau]] og [[Holger Ottesen Rosenkrantz]] rykkede fyrsterne ind i Ditmarsken, som efter tapper modstand måtte overgive sig i juni 1559. De tre fyrster delte landet mellem sig landskabet blev delt imellem kongen og de holstenske hertuger således, at kongen fik den sydlige del med [[Meldorf]] som hovedby (''Süderdithmarschen'') og hertugerne den nordlige del med [[Heide]] som hovedby (''Norderdithmarschen''), men Ditmarsken fik dog lov at beholde sin forfatning, og det blev ved med at beholde sine egne embedsmænd, lige som det i lang tid bevarede sit særpræg: folkets gamle [[skik]]ke og [[nationaldragt]] holdt sig endog til dels til begyndelsen af det 20. århundrede.