Ribebrevet: Forskelle mellem versioner

I en delsætning i Ribe-brevet hedder det: ''"unde dat se bliven ewich tosamende ungedelt"'' ("og at de bliver evigt sammen udelt"). I 1815 var Ribe-brevet et historisk, næsten glemt dokument, men Friedrich Christoph Dahlmann, sekretær for det slesvig-holstenske ridderskab, lancerede idéen om at sætningen henviste til Slesvigs og Holstens samhørighed med hinanden og deres krav på uafhængighed af Danmark. I 1841 forfattede en læge i Åbenrå, August Wilhelm Neuber, et antidansk digt med bl.a. versene ''"Se schölln tosamen blieben, Op ewig ungedeelt!!!"'' ([[plattysk]] for "de skal blive sammen, for evigt udelt"). Ved sangerfesten i Slesvig i 1845, en tysk-national festlighed, optrådte ''Up ewig ungedeelt'' for første gang som slagord. Det fik derefter nærmest mytologisk betydning i den nationale konflikt i hele resten af 1800-tallet og op til [[genforeningenGenforeningen i 1920|afstemningen]] i 1920. De tyskorienterede [[slevig-holstenerne|slesvigholstenere]] ville forene Slesvig og Holsten til én stat. En adskillelse ville ifølge dem være et brud på Ribe-brevets løfte om at holde [[hertugdømmerne]] sammen. Ved at påberåbe sig Ribe-brevet mente man at Slesvig og Holsten fra gammel tid havde udgjort enheder, der havde status som selvstændige stater, og var retligt knyttet til hinanden mere end til Danmark.