Vindue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Vindues konstruktion
rettet ”auge” til ”auga” (”øje” på norrønt)
Linje 2:
Et '''vindue''' er en lysåbning i [[væg]] eller [[tag]] på en [[bygning]]. Vinduer er som regel forsynet med [[glas]] eller [[termorude]]r og der findes også det såkaldte [[Intelligent glas|intelligente glas]].
 
[[Etymologi]]en fortæller, at vinduer oprindelig var små glugger til ventilation og regulering af træk til et ildsted – og stammer fra det gamle nordiske ord ''vindauga'' (''vindr''=vind + ''augeauga''=øje), som i øvrigt fortsat anvendes på [[Norsk (sprog)|norsk]] og [[Islandsk (sprog)|islandsk]]. Det engelske ord ‘window' er lånt fra nordisk.
 
Det vandrette område umiddelbart under vinduet kaldes i almindelig tale for en vindueskarm, men benævnes bundstykke (den side der vender ind i rummet hvorpå der ofte står blomster) blandt fagfolk og kan udformes i mange forskellige materialer, heriblandt [[træ (materiale)|træ]], [[marmor]] og [[plastik]]. Den side der vender ud mod det fri benævnes sålbænk og kan være lavet af tegl, beton, plast, klinker eller metal (typisk zink). Den del af vinduet, der sømmes eller skrues fast til væggen kaldes karmen og den del af vinduet der kan åbnes kaldes rammen. Hvis vinduet er opdelt i felter (som f.eks. et dannebrogsvindue) kaldes den faste lodrette del for en lodpost og den faste vandrette del for en vandpost. Dannebrogsvinduet har fire rammer som også kan være inddelt i felter, disse inddelinger både lodrette og vandrette kaldes sprosser.