Vindue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rettet ”auge” til ”auga” (”øje” på norrønt)
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Linje 4:
[[Etymologi]]en fortæller, at vinduer oprindelig var små glugger til ventilation og regulering af træk til et ildsted – og stammer fra det gamle nordiske ord ''vindauga'' (''vindr''=vind + ''auga''=øje), som i øvrigt fortsat anvendes på [[Norsk (sprog)|norsk]] og [[Islandsk (sprog)|islandsk]]. Det engelske ord ‘window' er lånt fra nordisk.
 
Det vandrette område umiddelbart under vinduet kaldes i almindelig tale for en vindueskarm, men benævnes ''bundstykke'' (den side der vender ind i rummet hvorpå der ofte står blomster) blandt fagfolk og kan udformes i mange forskellige materialer, heriblandt [[træ (materiale)|træ]], [[marmor]] og [[plastik]]. Den side der vender ud mod det fri benævnes ''sålbænk'' og kan være lavet af tegl, beton, plast, klinker eller metal (typisk [[zink]]). Den del af vinduet, der sømmes eller skrues fast til væggen kaldes ''karmen'' og den del af vinduet der kan åbnes kaldes ''rammen''. Hvis vinduet er opdelt i felter (som f.eks. et dannebrogsvindue) kaldes den faste lodrette del for en lodpost og den faste vandrette del for en vandpost. Dannebrogsvinduet har fire rammer som også kan være inddelt i felter, disse inddelinger både lodrette og vandrette kaldes ''sprosser''.
 
Et vindue har 3 hovedfunktioner: