Ruths bog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat |
JayPeque (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
'''Ruths bog''' ([[hebræisk (sprog)|hebr.]] מגילת רות ''Megilat Rut'' "Skriftrullen om Ruth") er en af bøgerne i ''[[Ketuvim]]'' ("Skrifterne") som er en del af den jødiske [[tanakh]], og en af skrifterne i [[Det Gamle Testamente]]. Det er en af de korteste bøger i Bibelen, og består kun af fire kapitler. Bogen handler om [[Israelitter|israelitten]] No'omi, som mister sine sønner og rejser med sine svigerdøtre til Israel. Svigerdatteren, [[Moab|moabitten]] Ruth, bliver her gift med Boaz og dermed forfader til [[kong David]].
== Titel ==
Den fulde version af titlen på hebraisk er navngivet efter en [[Ruth|ung kvinde]] fra
== Synopse ==
[[Fil:Julius Schnorr von Carolsfeld- Ruth im Feld des Boaz.jpg|thumb|200px|left|Ruth på Boaz mark. Maleri af Julius Schnorr von Carolsfeld]]
I [[Dommerbogen|Dommertiden]], da der var [[hungersnød]], udvandrede en
No'omis to sønner dør også, hvorefter No'omi beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland, Juda. Hun fortæller sine to svigerdøtre, at de hver skal vende tilbage til deres mødres huse og gifte sig på ny. Orpa forlader hende modstræbende; hvorimod Ruth siger "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" (Ruth 1:16–17)
De to kvinder vender tilbage til Betlehem omkring tiden for
Da Boaz er en nær slægtning er han forpligtet til at være [[svogerpligt|løser]] og gifte sig med Maklons enke, Ruth, for at fastholde familiebåndet. No'omi sender Ruth til tærskepladsen om natten og instruerer hende at lægge sig ved Boaz' fødder. Ruth følger instruktionerne, hvorefter Boaz vågner og spørger, "Hvem er du?" Ruth identificerer sig og beder Boaz dække hende med hans kappe (hvilket er en tilkendegivelse af at hun tilhører ham)
Den næste morgen drøfter Boaz sagen med den anden løser foran byens ældste. Den anden slægtning er ikke villig til at risikere sin egen ejendoms arv ved at gifte sig med Ruth og frasiger sig derfor sin ret som løser, hvormed han tillader Boaz at gifte sig med Ruth. Aftalen bekræftes ved at løseren tager sin sandal af og giver den til Boaz. (Ruth 4:7-18)
Linje 20:
== Forfatterskab og tidsfæstning ==
[[Fil:1795-William-Blake-Naomi-entreating-Ruth-Orpah.jpg|thumb|300px|No'omi der indtrængende beder Ruth og Orpa om at vende tilbage til deres fødebyer af [[William Blake]], 1795]]
Bogen identificerer ikke sin forfatter. Den tilskrives traditionelt [[Samuel (bibelsk person)|profeten Samuel]], men betragtes nu som en fortælling fra den hellenistiske tid
== Struktur ==
Linje 43:
=== Jødiske og kristne perspektiver ===
Karakteren Ruth fejres som [[konvertit]] til jødedom, som forstod jødiske principper og tog dem til sig. Denne bog respekteres også af jøder, som falder inden for kategorien [[konvertering til jødedom|selvvalgt jøde]], hvilket bevises ved den betragtelige tilstedeværelse af Boaz i rabinsk litteratur. Ligeledes fungerer Ruth bog
Ruth figurerer som en af fire kvinder navngivet i Jesus' [[stamtræ]] i begyndelsen af [[Matthæusevangeliet]]. Mange kristne fortolker Boaz og Ruth som [[Typologi (Bibelen)|forbilleder]] (typer) for Jesus og kirken
=== Etisk vigtighed ===
1. Inklusivitet: Ruth, en moabit, tilslutter sig frivilligt No'omis folk, land, kultur og gud. Ruths bog afbilleder et perfekt eksempel på oprigtig tro på gud skaberen i og med denne tro inkluderer alt, selv i det antikke Israel, hvor adskillelse af israelitter og ikke-israelitter er tydeliggjort
2. Kærlighed; en levevis: Boaz og Ruth er modeller på [[altruisme]], som forbindes med de hebræiske ord ''h´æsæd'' og ''aheb'', der oversættes med kærlighed. De agerer på en måde som påbydes i både jødiske og kristne forskrifter; en måde som fremmer andres velvære
3. Guds gunstige omsorg. Selvom No'omi var en nødlidende enke, da hun vendte tilbage til Betlehem, ser vi hende i slutningen af fortællingen omfavne sit barnebarn som sit plejebarn. Fra i kapitel 1 at føle tomhed er hun gået til igen at være opfyldt af gud i slutningen af kapitel fire. Der er en parallel til optegnelsen over Maria og Josef, der hjemløse kommer til samme by, Betlehem, umiddelbart inden fødslen af Jesus. Guds gunstige omsorg udvides til også at indbefatte Ruth. Dette ses særligt i kapitel 2. Selvom bogens forfatter angiver, at det blot "traf sig" at Ruth endte på Boaz' mark (Ruth 2:3), ledes læseren til at slutte sig til den opfattelse, at i bibelske termer er der ingen anden mulighed, end den pågældende og med guds forudseenhed kommer det ud på et. Både ved tilfælde og forsyn bliver Ruth – en nødlidende, barnløs udenforstående, som er enke – forfader til Kong David (Ruth 4:13).
|