Forskel mellem versioner af "Ruths bog"

47 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
'''Ruths bog''' ([[hebræisk (sprog)|hebr.]] מגילת רות ''Megilat Rut'' "Skriftrullen om Ruth") er en af bøgerne i ''[[Ketuvim]]'' ("Skrifterne") som er en del af den jødiske [[tanakh]], og en af skrifterne i [[Det Gamle Testamente]]. Det er en af de korteste bøger i Bibelen, og består kun af fire kapitler. Bogen handler om [[Israelitter|israelitten]] No'omi, som mister sine sønner og rejser med sine svigerdøtre til Israel. Svigerdatteren, [[Moab|moabitten]] Ruth, bliver her gift med Boaz og dermed forfader til [[kong David]].
 
== Titel ==
Den fulde version af titlen på hebraisk er navngivet efter en [[Ruth|ung kvinde]] fra [[Moab]], der er oldemor til [[David]] og dermed, ifølge den kristne tradition, forfader til [[Jesus]]: Titlen {{hebrew|מגילת רות}}, ''Megillat Ruth'', som betyder "Ruths skriftrulle", placerer bogen som en del af [[Megillot]] (de fem "festruller"). Goswell argumenterer for, at Ruth er ''hoved''personen i bogen selv om [[No'omi]] er den ''centrale'' person, og således "kan bogen betragtes som meget passende navngivet."<ref>Gregory Goswell, "What's in a Name? Book Titles in the Latter Prophets and Writings", ''Pacfica'' 21 (2008), 8.</ref> De andre bibelske bøger, der har navn efter kvinder, er [[Esters bog]] og [[Judits bog]] (hvilket dog ikke gælder for jøder og de fleste protestanter, der udelukker Judits bog som apokryfisk).
 
== Synopse ==
[[Fil:Julius Schnorr von Carolsfeld- Ruth im Feld des Boaz.jpg|thumb|200px|left|Ruth på Boaz mark. Maleri af Julius Schnorr von Carolsfeld]]
I [[Dommerbogen|Dommertiden]], da der var [[hungersnød]], udvandrede en israelistiskisraelitisk familie fra [[Betlehem]] med Familiens overhoved Elimelek, hans kone [[No'omi]] deres sønner [[Maklon og Kiljon]] til det nærliggende land [[Moab]]. Elimelek dør, og sønnerne gifter sig med to moabitiske kvinder: Maklon gifter sig med [[Ruth]] og Kiljon gifter sig med [[Orpa]].
 
No'omis to sønner dør også, hvorefter No'omi beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland, Juda. Hun fortæller sine to svigerdøtre, at de hver skal vende tilbage til deres mødres huse og gifte sig på ny. Orpa forlader hende modstræbende; hvorimod Ruth siger "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" (Ruth 1:16–17)
 
De to kvinder vender tilbage til Betlehem omkring tiden for byghøsten[[byg]]høsten. For at forsørge sin svigermor og sig selv går Ruth i markerne for at [[samle aks]]. Den mark, hun samler på, tilhører en mand af samme slægt som Elimelik ved navn [[Boaz]], som er venlig mod hende, fordi han har hørt om hendes loyalitet over for hendes svigermor. Ruth fortæller sin svigermor om Boaz' venlighed, og hun samler aks på hans mark i resten af høstsæsonen.
 
Da Boaz er en nær slægtning er han forpligtet til at være [[svogerpligt|løser]] og gifte sig med Maklons enke, Ruth, for at fastholde familiebåndet. No'omi sender Ruth til tærskepladsen om natten og instruerer hende at lægge sig ved Boaz' fødder. Ruth følger instruktionerne, hvorefter Boaz vågner og spørger, "Hvem er du?" Ruth identificerer sig og beder Boaz dække hende med hans kappe (hvilket er en tilkendegivelse af at hun tilhører ham).<ref>Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. footnote on 3:9, p. 387.</ref>. Boaz erklærer, at han er villig til at løse Ruth, men informerer hende om, at der er en anden mandlig slægtning, som har førsteret til svogerægteskab.
 
Den næste morgen drøfter Boaz sagen med den anden løser foran byens ældste. Den anden slægtning er ikke villig til at risikere sin egen ejendoms arv ved at gifte sig med Ruth og frasiger sig derfor sin ret som løser, hvormed han tillader Boaz at gifte sig med Ruth. Aftalen bekræftes ved at løseren tager sin sandal af og giver den til Boaz. (Ruth 4:7-18)
== Forfatterskab og tidsfæstning ==
[[Fil:1795-William-Blake-Naomi-entreating-Ruth-Orpah.jpg|thumb|300px|No'omi der indtrængende beder Ruth og Orpa om at vende tilbage til deres fødebyer af [[William Blake]], 1795]]
Bogen identificerer ikke sin forfatter. Den tilskrives traditionelt [[Samuel (bibelsk person)|profeten Samuel]], men betragtes nu som en fortælling fra den hellenistiske tid.<ref>{{cite book| url = http://books.google.com/books?id=wJQvoHg91QkC&pg=PA47&lpg=PA47&dq=%22the+book+of+ruth%22+bible+novella&source=web&ots=Vk8xt9VyYW&sig=hvqJT1B1i0p0Ur59QnpIb37QGPg| title = Book of Ruth | author= Hubbard, Robert L.| page=47| year = 1989 | accessdate = 30. december 2007 | isbn=9780802825261 | publisher=Wm. B. Eerdmans Publishing}}</ref><ref>Coogan, Michael D. "A Brief Introduction to the Old Testament." Oxford University Press, 2009. p. 187.</ref>.
 
== Struktur ==
 
=== Jødiske og kristne perspektiver ===
Karakteren Ruth fejres som [[konvertit]] til jødedom, som forstod jødiske principper og tog dem til sig. Denne bog respekteres også af jøder, som falder inden for kategorien [[konvertering til jødedom|selvvalgt jøde]], hvilket bevises ved den betragtelige tilstedeværelse af Boaz i rabinsk litteratur. Ligeledes fungerer Ruth bog liturgisk[[liturgi]]sk, idet den læses under den [[jødiske helligdage|jødiske højtid]] ''[[Shavuot]]'' ("Uger"), eller [[pinse]]. Dette skyldes højest sandsynligt, at historien forløber under byghøsten, og at Shavuot er fejringen af slutningen på byghøsten og begyndelsen på hvedehøsten.<ref>Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. p. 383.</ref>.
 
Ruth figurerer som en af fire kvinder navngivet i Jesus' [[stamtræ]] i begyndelsen af [[Matthæusevangeliet]]. Mange kristne fortolker Boaz og Ruth som [[Typologi (Bibelen)|forbilleder]] (typer) for Jesus og kirken.<ref>{{cite web|url=http://www.christiancourier.com/articles/1110-lessons-from-the-book-of-ruth|title=Lessons from the Book of Ruth|accessdate=2011-06-20|first=Wayne|last=Jackson}}</ref>. Ruths kendte ord, "Nej, hvor du går hen, vil jeg gå ...", er brugt i [[jødedom|jødiske]], [[Katolicisme|katolske]] og nogle [[Protestantisme|protestantiske]] vielser. Ruth fejres også som en [[matriark]] i [[Missourisynoden]] [[evangeliske navnekalender|Helgenkalender]] den [[16. juli]], og hun er en af de fem heltinder hos [[Order of the Eastern Star]].
 
=== Etisk vigtighed ===
1. Inklusivitet: Ruth, en moabit, tilslutter sig frivilligt No'omis folk, land, kultur og gud. Ruths bog afbilleder et perfekt eksempel på oprigtig tro på gud skaberen i og med denne tro inkluderer alt, selv i det antikke Israel, hvor adskillelse af israelitter og ikke-israelitter er tydeliggjort.<ref>J. Gordon Harris, Cheryl A. Brown, Michael S. Moore. "Joshua, Judges, Ruth". (Peabody: Hendrickson Publishers, 2000), 302.</ref>. Denne inklusivitet overskrider kulturelle og racemæssige grænser med det formål at forene den menneskelige race, hvilket afspejles i den nuværende jødiske liturgi på helligdagen [[Yom Kippur]].<ref>''Service of the Synagogue: A new edition of Festival Prayers with an English Translation in Prose and Verse: Day of Atonement'' two volumes, undated, circa 1955-1965, Routledge and Kegan Paul ltd., London</ref>. Ruth er altså ingen fremmed; hun har tilegnet sig Israels religion og livsstil. Følgelig er målet forening under gud.
 
2. Kærlighed; en levevis: Boaz og Ruth er modeller på [[altruisme]], som forbindes med de hebræiske ord ''h´æsæd'' og ''aheb'', der oversættes med kærlighed. De agerer på en måde som påbydes i både jødiske og kristne forskrifter; en måde som fremmer andres velvære.<ref>Katherine D. Sakenfeld. ''Ruth'' (Louisville: John Knox Press, 1999), 11-12.</ref>. Det er samtidig også troværdigt spontant og menneskeligt, at Ruth vil forblive sammen med sin svigermor, som hun har opbygget en forkærlighed for, og tilbyde at påtage sig hendes opslidende og ydmyge job med at samle aks (3. Mos 23:22) for at forsørge dem. Boaz er også spontant venlig på en måde som er både menneskelig og retfærdig. Han sætter Ruth i stand til at opnå større udbytte ved at samle aks uden at byde hende den forlegenhed, der ville medfølge en direkte donation. Selvom han uden tvivl også er motiveret af en tiltrækning af Ruth, betaler han en pris både i penge og usikkerhed ved at gifte sig med hende. Den nærmere slægtning rejser sig ikke så højt som til disse kvaliteter.
 
3. Guds gunstige omsorg. Selvom No'omi var en nødlidende enke, da hun vendte tilbage til Betlehem, ser vi hende i slutningen af fortællingen omfavne sit barnebarn som sit plejebarn. Fra i kapitel 1 at føle tomhed er hun gået til igen at være opfyldt af gud i slutningen af kapitel fire. Der er en parallel til optegnelsen over Maria og Josef, der hjemløse kommer til samme by, Betlehem, umiddelbart inden fødslen af Jesus. Guds gunstige omsorg udvides til også at indbefatte Ruth. Dette ses særligt i kapitel 2. Selvom bogens forfatter angiver, at det blot "traf sig" at Ruth endte på Boaz' mark (Ruth 2:3), ledes læseren til at slutte sig til den opfattelse, at i bibelske termer er der ingen anden mulighed, end den pågældende og med guds forudseenhed kommer det ud på et. Både ved tilfælde og forsyn bliver Ruth – en nødlidende, barnløs udenforstående, som er enke – forfader til Kong David (Ruth 4:13).
2.984

redigeringer