Nederlandske bønder på Amager: Forskelle mellem versioner

Allerede i 1516 kom der en lille gruppe af nederlandske bønder til Danmark. I 1521 inviterede Christian II 24 bondefamilier - i alt 184 personer fra [[Waterland (region)|Waterland]] - for at bosætte sig på øen [[Amager]].<ref name="Boesen2016">Erik Bang Boesen, ''[http://books.google.com/books?id=5lekCwAAQBAJ&pg=PA117 De fremmede og os: Indvandringens historie i Danmark]'', Books on Demand, 26 februari 2016, &#x20; p. 117–118.&#x20;</ref> Til gengæld for givet landjord skulle indvandrerne levere grøntsager til [[hof]]fet i [[København]]. Efter kongens mening var danske landbrugere 'ikke dygtige nok til at dyrke grøntsager'.<ref name="10Danskere">''[http://books.google.com/books?id=kQoj9oZw-ukC 10 Danskere]'', Gyldendal Uddannelse, &#x20;2003, &#x20; p. 17. &#x20;</ref> De nederlandske indvandrere fik ejendomsretten over hele øen Amager med undtagelse af landsbyen [[Dragør]]. Den oprindelige danske befolkning på Amager blev flyttet. IndvandrereIndvandrerne blev fritaget for dansk [[skat]] og fik privilegier såsom deres eget [[Retssystem|juridiske system]] og ret til jagt og fangst af næsten alle slags fugle og fisk.<ref name="Elsevier">{{cite news|url=http://www.digibron.nl/search/detail/012ea93e3ff625e8c3a1438a/jaar-nederlanders-op-deens-eiland|title=450 jaar Nederlanders op Deens eiland|date=10 september 1971|newspaper=[[Reformatorisch Dagblad]]|access-date=21-03-2016}}</ref>

Snart fik de nederlandske landmænd megen velstand og indflydelse, som resulterede i rivalisering med danskere.<ref name="10Danskere" /> I 1574 blev det besluttet, at de nederlandske landmænd igen måtte bosætte sig udenfor det sydlige Amager, men at afgiftsfritagelsen blev afskaffet. Omkring år 1600 blev der af indvandrerne bygget en havn i [[Dragør]]. I 1817 døde deres sidste foged [[Dirch Corneliussen]],. hvorefterDerefter blev indvandrernes eget juridiske system blev afskaffet i 1823, og med den ophørte deres retlige undtagelsesposition.<ref name="Elsevier" />

Deres retssystem blev udøvet af en [[foged]], der var valgt af deres midte. indvandrerneIndvandrerne havde deres egen traditionelle klædedragt, som kan ses i malerier af [[Julius Exner]].

Der er ingen bygninger tilbage fra det tidspunkt, hvor de første immigranterindvandrere bosættebosatte sig. Årsagen til dette er en række brande mellem 1658 og 1821, som var resultatet af [[Sverige|de svenske]] krige.<ref name="kbhamt" /> I 1922 kom dronning [[Vilhelmine af Nederlandene|Wilhelmina af Nederlandene]] på et statsbesøg tili Danmark, hvor hun også besøgte Store Magleby.<ref name="Elsevier" /><ref>{{Cite web |url=http://www.beeldengeluid.nl/media/7722/staatsbezoek-koningin-wilhelmina-aan-denemarken/-1922|title=Staatsbezoek Koningin Wilhelmina aan Denemarken |publisher=Beeld en Geluid |accessdate=20. marts 2016}}</ref>

UnderBlandt nogle eksperter hersker der tvivl, om indvandrerne var af nederlandsk eller [[Flandern|flamsk]] oprindelse.<ref name="MuseumAmager" /><ref name="politiken" /><ref name="ThavlovHoof2013"><span>, </span>''[http://books.google.com/books?id=kT-xnQEACAAJ Vlaamse tuinders en Hollandse boeren in Denemarken in de zestiende eeuw: een kritische kijk op een bekend Deens immigratieverhaal]''<span>, Erf en Heem vzw,</span>&#x20;<span>2013.</span></ref> Regionen Waterland ville være alt for sumpet til at dyrke grøntsager, og forværrede betingelser for landbruget kan også være grunden til emigrationenudvandringen. Ifølge en [[Etymologi|etymolog]] stammer massemange af efternavneefternavnene fra den nærliggende [[Vestfriesland]].

Danmark er i starten af det énogtyvende århundrede den næstmest populære destination for emigrerendeudvandrende bønderlandmænd fra Nederlandene. Også de nuværende nederlandske indvandrere er mere succesfulde end de danske landmænd. Det ser ud til, at ifølge forskning arbejder de nederlandske bønder hårdere end danskere og anvender mere moderne landbrugsmetoder.<ref>''[http://books.google.com/books?id=m2EingEACAAJ Hollandske landmænd i Danmark - bekymring eller beundring?.]'', &#x20;<span>2000.</span>&#x20;</ref><ref>{{Kilde nyheder|newspaper=NRC Handelsblad|title=Jalozie op Jutland|url=http://www.nrc.nl/handelsblad/2000/09/16/jaloezie-op-jutland-7510439|first=Petra|last=De Koning|date=16 september 2000}}</ref>

I 2010 tog [[Skive Kommune|Skive kommune]] kontakt til en konsulentvirksomhed for at lokke nederlandske indvandrere til øen [[Fur]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.trouw.nl/tr/nl/4492/Nederland/article/detail/3275961/2012/06/24/Deens-eiland-snakt-naar-Nederlanders.dhtml|title=''Deens eiland snakt naar Nederlanders''|first=Petra|last=Sjouwerman|date=24 juni 2012|newspaper=Trouw}}</ref> Målet var at få 100 nederlændere ville bosætte sig på Fur.<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/telegram/2010/12/skive-kommune-droemmer-hollaendere|publisher=Information|title=Skive Kommune drømmer om hollændere|date=22 december 2010}}</ref> To år senere var der kun fire flyttet til øen.<ref>{{Cite web|url=http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/der-er-langt-mellem-hollaenderne|publisher=Danmarks Radio|title=Der er langt mellem hollænderne|date=27 november 2012|first=Heidi Cecilie|last=Lorvik}}</ref>

[[Kategori:ImmigrationIndvandring til Danmark]]