Næbdyr: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jeg har ændret lidt i teksten, så den er realistisk.
m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 185.185.96.75 (diskussion | bidrag)
Linje 20:
| udbredelseskort_bredde = 250px
| udbredelseskort_tekst = Kort over Næbdyrets udbredelse<br />(Mørkelilla).
}}
}}Næbdyr.
 
'''Næbdyret''' ([[latin]]: ''Ornithorhynchus anatinus'') er et delvist vandlevende [[pattedyr]], der lever ved østkysten af [[Australien]] og [[Tasmanien]]. Det er den eneste art i familien Ornithorhynchidae. Sammen med de fire arter af [[myrepindsvin]] udgør den de eneste nulevende dyr i ordenen [[kloakdyr]] (monotremata). Ordenen adskiller sig blandt andet fra andre pattedyr ved at være de eneste pattedyr der lægger æg.
Et næbdyr er halv menneske halv and. Næbdyret har cirka lige så høj IQ som et barn med dounz.
 
== Udseende ==
Denne tekst er 100% No troll. Alt der står her er rigtigt!
Dyret ligner en besynderlig krydsning mellem en [[bæver]], et [[krybdyr]] og en [[Gråand|and]] og forskerne havde i mange år store problemer med at få dyret placeret i den rigtige [[orden (biologi)|orden]]. Dyret lever ved østkysten af [[Australien]] og på [[Tasmanien]], det tilhører [[kloakdyr]]ene (''Monotremata''). Kloakdyrene og dermed næbdyret har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen – kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning. Dyrene lægger [[æg]], der mest ligner krybdyræg med en blød læderagtig skal. Næbdyret har herudover endnu et krybdyrlignende træk – en ekstra skulderknogle.
 
[[Fil:Malene.png|thumb|150px|left|Næbdyr]]
Men næbdyret har også pattedyrlignende træk: Det mest iøjnefaldende er [[pels]]en. Dyrets [[øre]]knogler består af tre dele, [[stigbøjle (knogle)|stigbøjlen]], [[ambolt (knogle)|ambolten]] og [[hammer (knogle)|hammeren]], ligesom hos andre pattedyr. Næbdyrets underkæbe er også en stor sammenvokset knogle som er et pattedyrkarakteristikum. Herudover har kloakdyrene og dermed næbdyret mælkekirtler til die af ungerne, og de kan regulere deres kropstemperatur.
 
Næbdyrets nærmeste nulevende slægtning er [[myrepindsvin]]et, der findes som to slægter, langnæbbet og kortnæbbet. De lever henholdsvis på [[Ny Guinea]] og over det meste af Australien.
 
Næbdyrets næb består af en enkelt knogle i overkæben, der har udviklet sig i en perfekt tilpasning til dyrets levevis. Næbdyret lever ved floder og vandløb, hvor det søger efter føde på mudderbunden og bygger sin hule i skrænter. Næbbet er dækket af en meget følsom hud og er herudover udstyret med en elektrisk sans, der kan registrere føde: [[krebsdyr]], [[Ledorme|orme]], [[insekter]] og [[snegle]] i mudderet.
 
Næbdyret har kun [[mælketænder]] i fosterstadiet, men de forsvinder hurtigt og bliver erstattet af hornplader. Kun en enkelt næbtand har dyret til hjælp ved klækningen og den forsvinder også igen.
 
== Giftklo ==
 
Både hunner og hanner bliver født med en klo ved deres ankler men det er kun hannernes kløer der kan producere gift. Selvom giften er kraftig nok til at kunne dræbe en hund er den ikke kraftig nok til at dræbe et menneske men er meget smertefuld. Hunnæbdyrs ankelklo har ingen funktion og falder af inden den bliver et år gammel. Da det kun er hanner der har giftkløer og da de producerer mest gift i parringssæsonen menes giftkloen at være et offensivt våben til at kunne dominere et territorium.
 
== Kilder ==
En opgave (''Næbdyr og myrepindsvin'') i faget Evolutionsbiologi (BB39) på Odense Universitet, 1996, baseret på følgende kilder:
* J. D. Retief, RJ. Winkstein, and G.H. Dixon. Evolution of the monotremes – the sequences of the protamine p1 genes of platypus and echidna. European Journal of Biochemistry, 218(1):457-461, 1993.
* T.S. Kemp. Mammal-like Reptiles and the Origin of Mammals. Academic Press, 1982.
* M. Westerman and D. Edwards. The divergence between echidna (monotremata: tachyglosssidae) and platypus (monotremata: ornithor­hyncus) – new data from [[DNA]]-studies. Aust. Mammal., 14(1-2):115-120, 1991.
* P. D. Miller and R S. Seymor. The echidna. Scientific American, 264(2):80-87, 1991.
* M. Griffiths, RT. Wells, and D.J. Barrie. Observations on the skulls of fossil and extant echidnas (monotremata: tachyglosssidae). A ust. M am­mal., 14(1-2):87-101, 1991.
* N.S. Pledge. Giant echidnas in south australia. South Autr. Nat., 55(2):27-30, 1980.
* W.P. Luckel and U. Zeller. Developmental evidence for dental homologies in the monotremes ornithorhyncus and its systematic implications. Z. Saeugertierkd., 54(4):193-204, 1989.
* S.J. Gould. To be a platypus. Natural. Hist. N.Y., 94(8):10-15, 1985.
* R Pascual, M. Archer, E. Ortiz Jaurequizar, J.L. Prado, H. Godthelp, and S.J. Hand. The first non-australian monotreme: An early pale­ocene south american platypus (monotremata ornithorhyncidae). In M.L. Augee, editor, Platypus and Echidnas, volume i-ii. The Royal Zo­ological Society of New South Wales, Mosman, New South Wales, 1992.
* T. Thwaites. Duck-billed platypus had a south-american cousin. New Scientist, 131(iss. 1783):13,1991.
* M. Archer, P. Murray, S. Hand, and H. Godthelp. Reconsideration of monotreme relationship based on the skull and dentition of the .miocene obdurodon dicksoni. pages 75-94. Springer Verlag, 1993.
* N.N. Early mammal phylogenetic systematics (kap. 10). Springer Verlag, 1993.
* Ulla Kowstrup. ''Australiens biologi og samtid.'' Munksgaard, 1986.
 
== Referencer og eksterne links ==
{{reflist}}
 
* [http://lexopen.dk/dyr/pat/kloak/Naebdyret.html Næbdyret. LexOpen]
* [http://australianmuseum.net.au/platypus Platypus, Ornithorhynchus anatinus. Australian Museum 2015]
* [http://www.sci-news.com/biology/platypus-venom-treatment-type-2-diabetes-04414.html Platypus Venom Could Hold Key to Successful Treatment of Type 2 Diabetes. Sci-News 2016]
 
{{søsterlinks| commons = Ornithorhynchus anatinus | wikt=næbdyr}}
 
{{henvisninger|dato=2015}}
{{Dagens_artikel | dato=13. oktober 2004}}
[[Kategori:Dyr fra Australien]]
[[Kategori:Kloakdyr]]