'''Peter Martin Orla Lehmann''' ([[19. maj]] [[1810]] i [[København]] – [[13. september]] [[1870]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[jurist]] og [[politiker]].
[[grundlov]]sudkast.
Lehmann var en af de mest fremtrædende lederskikkelser i den liberale opposition mod [[enevælde]]n, medstifter af dagbladet ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandet]]'' i [[1839]] og medlem af [[Københavns Borgerrepræsentation]] i [[1840]].
I [[1841]] holdt han en brandtale i [[Nykøbing Falster]], hvor han opfordrede bønderne til at tage del i arbejdet for en fri forfatning. Det kostede ham tre måneders fængsel, hvilket kun forøgede hans popularitet. I [[1846]] var han medstifter af [[Bondevennernes Selskab]]. Det kulminerede med, at Lehmann var hovedtaler ved [[Casinomødet]] [[20. marts]] [[1848]], hvor man på vegne af Københavns borgerrepræsentation udformede en henvendelse til kongen om en fri forfatning – se [[Martsrevolutionen (Danmark)|martsrevolutionen]]. Lehmann var også med til at redigere [[D.G. Monrad]]s [[grundlov]]sudkast.
[[Regeringen Hall II|II]].
Han var meget optaget af danskhedens sag i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] 1842 og formulerede [[Ejderpolitik|Ejder-programmet]] med slagordet "Danmark til Ejderen", som han drev [[C.C. Hall]] til at gennemføre med [[Novemberforfatningen]] af [[1863]]. Af samme grund regnes Lehmann også til [[De Nationalliberale]]. Han var desuden medstifter af og bestyrelsesmedlem i Bondevennernes Selskab [[1846]] og forkæmper for [[skandinavisme]]n, samt minister uden portefølje i [[Martsministeriet]] 1848 og indenrigsminister 1861-63 i [[Regeringen Hall II|ministeriet Hall II]].
Han var bror til [[Heinrich Lehmann|Heinrich]] og [[Wilhelm Lehmann]].
