Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner

tycho brare{{flertydigperson|Thyge Brahe}}

'''Thyge Ottesen [[Brahe]]''', oftest kaldet '''Tycho Brahe''' (født [[14. december]] [[1546]] på [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup slot]], [[Skåne]], død [[24. oktober]] [[1601]] i [[Prag]], [[Tysk-romerske rige|Tysk-romerse rige]]) var en [[Danmark|dansk]] [[astronom]], som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende [[astronomi|astronmi]]. Fornavnet "Tycho" er en [[latin]]isering af det danske Thyge. Han blvblev født i [[Skåne]] på [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]] (''Knutstorp'') uden for [[Landskrona|Landscrone]] og døde i [[Prag]] ([[Bøhmen|Bøhen]]), hvor han er begravet i [[Teyn-kirken]]. Krateret [[Tycho (månekrater)|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)|Mars]] er opkaldt efter ham.

Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han [[Observatorium|observatorierne]] [[Uranienborg]] og [[Stjerneborg]] på øen [[Hven]] i [[Øresund]] og havde som assistent snsin søster [[Sophie Brahe]].

== UniversiteteUniversitetet ==

19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på [[Københavns Universitet]], kun 12 år gammel, hvilket dog ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastdietjurastudiet, men blev interesseret iastronomii astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var bevetblevet forudsagt. Han bgndtebegyndte derfor egne studier af niversittastronomi, hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574, og indtil det efterfølgende forår vendte Tycho tilbage til Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.

At Tycho Brahe valgte astronomien som livs opgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]] i [[Mælkevej]]en. Da det siden [[Menneskets oldtid|oldtiden]] var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er her betegnelsen ''en nova'' stammer om en pludseligt opflammende stjrnestjerne .

Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[Månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men JordnJorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladendtilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.

Efter at det i løbet af [[1600-tallet]] blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage [[parallakse]]målinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i [[1838]] lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en [[kikkert]]teknologi, satsamt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han [[digt]]ede også på dette sprog.

Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror [[Steen Clausen Bille]] byggede han [[Danmark]]s første [[papirmølle]] på [[Herrevad]] i Skåne og fik sit eget [[bogtryk]]keri her.<ref>Lauritz Nielsen, ''Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse'', Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.</ref>

Tycho Brahe døde i 1601, efter han [[13. oktober]] havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af nen urinvejsinfektion.

En teori gik engang på tat han harbehandlethar behandlet sig selv med et [[kviksølv]]holdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. <ref>[[T. Morsing]], "Mysteriet om Tycho Brahes død", ''[[Ingeniøren]]'', side 16, 16. februar 2007.</ref>

En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en forholdsvis høhøj koncentration af [[bly]] og en meget høj koncentration af kviksølv. <ref>[[Aase R. Jacobsen]], [[Lars Petersen (astronom)|Lars Petersen]], [http://www.ips-planetarium.org/planetarian/articles/howTychoDied.html "How Tycho Brahe Really Died"], ''[[Planetarian]]'', Bind 30, nummer 4, december 2001.</ref> Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.

To [[England|engelskengelske]] [[journalist]]er har i deres bog ''Heavenly Intrigue''<ref>[[Joshua Gilder]], [[Anne-Lee Gilder]], ''Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries'', [[Doubleday]], 2004. ISBN 0-385-50844-1.</ref> fremført en teori om, at [[Johannes Kepler]] forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 bnedeåbnede graven i Prag for at undersøge BrhesBrahes dødsårsag. Den [[15. november]] 2012 kom resultatet: "''Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [arvar] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det''". <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/15/072547.htm dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv]</ref>