Eyvind Skaldaspillir: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
No edit summary
Linje 14:
med skjaldene, til at lukke ham ind i [[Valhal]], hvor hans brødre (som havde slået hinanden ihjel) allerede sad og ventede ham.
 
Konceptet at sende en kristen mand til Valhal var nyt og forvirrende, og Eyvind var tynget af sorg og af bekymringer for sin egen og Norges fremtid. Derfor brød skjalden en af fagets uskrevne regler og stjal vendinger fra andre kvad<ref>Eyvind ''lånte'' også fra et andet digt, nemlig ''Ynglingatal'' i en anden komposition. Men hvis man '''læser''' ''Hákonarmál'', sørgedigtet om hans elskede konge, som havde ''Eiríksmál'' som forbillede, kan man ikke undgå at få det på fornemmelsen, at netop dette kvad, som '''også''' bruger de kendte vers fra [[Hávamál]], ''Deyr fé, deyja frændurfrændr'', benytter i hvert fald den allusion som et meget effektift middel. Vistnok begynder EyvindurEyvind de to sidste strofer med allusionen ''Deyr fé, deyja frændurfrændr'', men effekten er enorm.</ref>.
 
Plagiarisme var lige så lidt godkendt da som nu.
Linje 20:
Derfor fik han det lidet flatterende tilnavn.
 
Dette lykkedes i øvrigt – kvadet Hákonarmál blev stående som et usædvanligt klenodie fra brydningstiden mellem hedenskab og kristendom, mens de kvad han lånte fra, virker mindre betydningsfulde for eftertiden. Alt tyder på at Hákon virkelig blev lukket ind til sine brødre i Valhal – og sidder der endnu<ref>Til forfatteren af den sidste sætning: Hils ham fra mig, hvis du kommer der først.</ref>.
 
== En fattig skjald ==