Erik Eriksen Banner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Kemp (diskussion | bidrag) m Enkelt rettelse |
||
Linje 4:
== Liv og levned ==
Ud over det gods, han arvede fra sin far, fik Erik Eriksen Banner ved sit ægteskab med [[Mette Rosenkrantz]] (d. 1533) også Ryegård på Sjælland. I 1514 fik han også Kalø Slot som len. Her holdt han fra 1518-19 [[Gustav Vasa]] som fange, men denne undslap til [[Lübeck]], som nægtede at udlevere ham. Det kom til at koste Erik Eriksen en bøde på 1600 gylden til kongen.
Ved bondeoprøret i 1522-23 holdt han i første omgang med kong [[Christian 2.|Christian II]], men sendte ham et opsigelsesbrev, da det blev klart, at kongen stod for fald.
Linje 10:
I 1523 blev han optaget i [[rigsråd]]et, og under [[Frederik I]] blev han en af [[reformationen]]s forkæmpere og hjalp kun modstræbende kirken med at indkræve [[tiende]] hos bønderne i Kalø len. Hans autoritet blandt bønderne var dog stor, ikke mindst fordi han i kongens sted i slutningen af 1520'erne havde stået for [[retterting]]ene i Jylland sammen med [[Mogens Gøye]], [[Jens Hvas]] og [[Johan Friis]].
Han var med til at vælge den lutherske [[Christian 3.|hertug Christian til konge]] i [[1534]] og blev adelens hovedanfører i Jylland under [[Grevens Fejde]]. Efter at adelen tabte i [[slaget ved Svenstrup]], organiserede han modstanden syd for [[Gudenåen]] og kunne afvente, at [[Johan Rantzau]] ankom med sin hær og afgjorde krigen. Formelt set var han sideordnet med Rantzau som befalingsmand, og han blev indsat som lensmand i [[Aalborg]], efter at [[Skipper Clement]]s bondehær var besejret.
Erik Eriksen Banner var således med til at bane vejen for [[reformationen]] [[1536]]. I [[1541]] gjorde Christian III ham til [[rigsmarsk]] efter [[Tyge Krabbe]]s død, og i 1542 var han anfører for de danske tropper, der blev sendt til hjælp for kong Gustav i [[Dackefejden]].
| |||