Forskel mellem versioner af "Rote Armee Fraktion"

203 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Det har senere vist sig, at drabsmanden Karl-Heinz Kurras var agent for DDR's hemmelige politi Stasi og medlem af det østtyske kommunistparti.
(Omformulering)
(Det har senere vist sig, at drabsmanden Karl-Heinz Kurras var agent for DDR's hemmelige politi Stasi og medlem af det østtyske kommunistparti.)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
RAFs rødder kan spores tilbage til studenteroprøret fra slutningen af [[1960'erne]]. Den første RAF-generationen kom i hovedsagen fra den militante fløj af forskellige venstregrupperinger, [[kommunisme|kommunistiske]] udbryderpartier (”[[K-grupper]]”), og af den opløste ("udenomsparlamentariske") oppositionelle studenterbevægelse (APO, ''Außerparlamentarische Opposition'').
 
I Tyskland ledte studenteroprøret til store uroligheder som da [[shah]]en af [[Iran]], [[Mohammad Reza Pahlavi]], besøgte [[Vest-Berlin]] i [[1967]]. Efter en dag med voldelige protester hvor eksiliranere og tyske studenter deltog, besøgte shahen [[Deutsche Oper]]. Efter forestillingen blev studenten [[Benno Ohnesorg]] — som deltog i sin første demonstration — skudt i hovedet og dræbt af vesttysk politi. Det har senere vist sig, at drabsmanden Karl-Heinz Kurras var agent for [[DDR]]'s hemmelige politi [[Stasi]] og medlem af [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands|det østtyske kommunistparti]]. Det vesttyske politiets reaktion mod studenterdemonstrationerne kan i dag betragtes som ganske brutale. Dette, sammen med forestillingen om statslig brutalitet i forbindelse med andre protester, og stærk opposition mod [[Vietnamkrigen]] og [[USA]], fik [[Andreas Baader]] og [[Gudrun Ensslin]] sammen med [[Thorwald Proll]] og [[Horst Söhnlein]] [[2. april]] [[1969]] til at sætte ild på to varehuse i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], efter strategidiskussioner i studenterbevægelsen om [[legitimitet]]en til ”vold mod ting”.
 
Brandstifterne blev arresteret to dage senere og [[31. oktober]] [[1968]] blev Baader, Ensslin, Proll og Söhnlein dømt mange års fængselsstraffe. Under retssagen traf Ensslin journalisten [[Ulrike Meinhof]] for første gang. Sagen blev anket til føderal højesteret, og de fire slap ud af fængselet med pligt til at melde sig for politiet regelmæssigt.
Anonym bruger