Runealfabet: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Themsensvärdet.jpg|thumb|220px|[[Themsensværdet]] fundet i [[Themsen]] med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.)]]

[[Fil:Kragehul.jpg|thumb|220px|lanseskaft fra [[Kragehul]] med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.v.t.)]]

 

Runerne var skabt til epigrafiske tekster, og blev brugt i både religiøse og dagligdags sammenhænge; fx mindesten over afdøde, ejersignaturer på genstande, graffiti, breve, notater, vers (fra digte), bønner, korte trylleformler osv.<ref>Damsgaard Olsen (1994) s. 154-157</ref> Udviklingen kan inddeles i tre faser, hvor de havde hver deres udformning. Indtil omkring 8. århundrede var den dominerende form den [[Ældre futhark|ældre fuþark]] med 24 tegn. På dette tidspunkt skete der en tegnøkonomisk udvikling, hvor samme tegn kunne stå for flere [[fonem]]er, hvilket ikke gjorde teksterne mere læsevenlige.<ref name=damgaardolsen156>Damsgaard Olsen (1994) s. 156</ref> Herefter var den [[yngre fuþark]] med 16 tegn dominerende indtil middelalderen. I 10. århundrede blev der tilføjet punkter til at skelne mellem forskellige fonemer.<ref name=damgaardolsen156 /> Baggrunden for ændringen mellem den yngre og ældre form er ukendt, men den fandt sted samtidig med [[Synkopetiden|synkopen]], der også markerer skiftet mellem det fælles [[urnordisk]]e sprog og de regionale sprog [[olddansk]], [[oldsvensk]] og [[oldnorsk]]. Fordelene ved den nye form var pladsøkonomi, ulempen var samme tegn for flere lyde.<ref name="Meulengracht-Sørensen"/> I middelalderen skete der en yderligere udvikling, da der opstod to versioner, en primært dansk og en primært svensk/norsk. Dertil var middelalderens runer yderligere påvirket af det latinske alfabet.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 38</ref>